Hvad har hesten på? - 2. del

Kirstine Louise Juncher

Af Kirstine Louise Juncher

Månedens emne: juli 2008 - 2. del


Under Juni måneds emne gennemgik KirStine det udstyr som væddeløbshesten kan være iført på forparten. I denne del - 2. del, gennemgår hun resten.

Jockeyen har ansvaret for sadlen og dens supplerende dele. Foto: Rowingmum's Photostream

Hvor hovedtøj, blinkers og andre seletøjsdele tilhører ejeren eller den stald hvor hesten er i træning så er sadlen og dens supplerende dele ene og alene jockey’ens ansvar. Jockeyen skal sørge for, at den monterede saddel samt blydækken passer med den programsatte vægt han er engageret til at ride, og af sikkerhedsmæssige grunde er det i hans egen interesse at udstyret er i bedste stand.

Saddel

En jockey, som rider mange løb har brug for flere sadler af forskellig vægt, så han kan komme tæt på den programsatte vægt i et givet løb, uden at skulle have en stor overvægt i form af bly. Intet er mere ubehageligt end et blydækken, som svulmer af bly. Det får jockey’en til at føle sig usikker og ubehageligt langt væk fra hesten. Det er også hæmmende for hesten at bære en stor ”dødvægt” af bly. En fladløbsjockey, hvis egenvægt kan svinge en del, plus den store forskel i angiven vægt, kan have brug for op til otte sadler med forskellig vægt (et sæt sadler kunne veje: 300g, 500g, 750g, 1,0kg, 1,5kg, 2,0kg, 2,5kg og 3,0kg). Der findes dog sadler, som vejer endnu mindre.

Eksempler på farvestrålende sadler

Eksempler på farvestrålende sadler fra White Rose Saddlery - et førende engelsk firma i rideudstyr.

Det vigtigste karaktertræk ved en væddeløbssaddel er altså dens vægt, og på internationalt plan er der forsket en del i udvikling af lettere og stærkere materialer. Hvor alle sadler tidligere var fremstillet af læder og bygget over en træbom, kan de nu både være lavet af letvægtslæder og af kunststofmaterialer, og de er fremstillet med beslag af stærkt letvægtsstål, monteret på en glasfiberbom eller helt uden saddelbom. For år tilbage var alle sadler således af naturfarvet læder, men de nye materialer har bevirket, at sadlerne fremstilles i et væld af farvestrålende nuancer. Sadler af kunststofmateriale vinder større og større indpas, fordi de er billigere og lettere at vedligeholde – ligesom det er tilfældet for trenserne - se 1. del juni 2008.


Stigbøjler og remme

Sadlerne monteres ligeledes med stigbøjler og stigremme. Aluminiums stigbøjler foretrækkes på væddeløbsbanen på grund af deres lethed, men de kan brække og er derfor kun sikre til fladløb. En populær stigbøjle til væddeløb er den omvendt vuggeformede. Den kan være fremstillet af rustfrit stål, men oftest af aluminium for lethedens skyld. Trædestykket er afrundet opad i stedet for at være lige. På den måde bruges der mindre materiale og stigbøjlen bliver mere komfortabel for jockey’en, som bærer meget tynde støvler. Stigbøjlerne monteres på sadlen ved hjælp af stigremme. Til fladløb fremstilles de af vævet letvægtsmateriale med forstærkninger eller af kunstmateriale og almindeligvis er de meget smallere end normale stigremme.



stigbøjle af rustfrit stål


stigbøjle af aluminium


Gjord

Gjorde af elastik er populære til væddeløb på grund af deres store fleksibilitet og gode greb. Imidlertid gør hestens sved, at de let rådner, og derfor bruges de næsten udelukkende i løbssammenhæng og ikke til træning. Den almindelige sadelgjord består af et stykke vævet materiale eller elastik, og er fæstnet til sadlen med et enkelt spænde i hver side. Den går således fra den ene side af sadlen - under hestens bug og op til den anden side på sadlen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning sadles væddeløbshesten med en overgjord, som går hele vejen rundt om hestens krop og op over sadlen. Gjorden trækkes enten gennem huller i sadlen eller ligger ovenpå stigremmenes ender. Overgjorden spændes under hestens bug og ligger altid ovenpå den " egentlige saddelgjord.

Gjord og overgjord på en væddeløbshest

Overgjord (surcingle) er back-up for gjorden, for at holde sadlen på plads, og er placeret oven på sadlen. Gjorden på brystet (breast plate) har samme funktion, fastgjort på små ringe oven på sadlen.

Saddelunderlag og nummerdækken

Et saddelunderlag er et kvadratisk eller rektangulært tyndt stykke neopren, som lægges direkte på hestens ryg. Det primære formål er at holde sadlen på plads, så den ikke glider tilbage eller drejer rundt, men derudover er underlaget med til at beskytte jockey’ens saddel mod hestens sved. Det er vigtigt, at hesten bliver sadlet så dækkenet ligger helt glat, da et rynket underlag let kan give hesten saddeltrykninger.

Grunden til, at man ved paddocken ikke lægger mærke til hestens saddelunderlag er, at det er helt dækket under nummerdækkenet. Alle heste skal være udstyret med et nummerdækken, som er lavet af bomuld og som angiver hestens startnummer og hermed også dens nummer i totalisatoren. Nummerdækkenet bliver udleveret i ”vægten”, når jockey’en vejer ud til et givent løb og hestens skal sadles, så nummeret hele tiden er synligt.

Foto: nummerdækken – måske det kan man finde på enhver hest
Afhænger af om der kommer for mange billeder / stemning!!

Ekstraudstyr

Ovenfor er omtalt de udstyrsdele, som er absolut grundlæggende for at være til hest og ride et væddeløb. Men som vi så det under sidste måneds emne (link til juni 2008) findes der også i forbindelse med denne del af udstyret nogle genstande, som kan supplere seletøjet eller afhjælpe forskellige uheldige situationer.

Blydækken

Hvor mange af de omtalte seletøjsgenstande også kan findes inden for forskellige andre ridegenrer, støder man næsten udelukkende på blydækkener indenfor væddeløbssporten. Der findes to forskellige typer: den ene er en udbygning af fortøjet, og den anden en udbygning af saddelunderlaget. De to typer har forskellige kvaliteter og kan ikke umiddelbart erstatte hinanden. Det skal bemærkes, at fortøjstypen næsten aldrig ses i fladløb og saddelunderlagstypen er absolut den mest almindelige. Blydækkenet ligger på hestens ryg under sadlen (men ovenpå saddelunderlaget) og har lommer hele vejen langs siderne, som kan indeholde blylodderne. Denne type blydækken er almindeligvis lavet af stof, er foret med filt og har lommer af læder. De forreste lommer indeholder større vægt end de bageste. Vægten skal helst ligge så langt fremme som muligt for at komme så tæt på hestens tyngdepunkt som muligt under løbet.

Blydækken ligger på hestesn ryg, oven på saddelunderlaget

Fortøj

Et fortøj har den funktion, at holde sadlen på plads. Det er særlig nødvendigt på heste, som har en kropsform, som giver et dårligt sadelleje eller på heste, som er i væddeløbsform, men som på grund af det særlige pres sveder meget eller puster sig op. I sådanne tilfælde kan sadlen glide tilbage og foranledige et uheld med mindre gjorden er spændt meget stramt. Dette er ikke altid muligt uden at hesten får gjordkrampe og derfor bør den type heste altid sadles op med et fortøj. Der findes flere typer fortøj, som overordnet har det samme formål og indenfor væddeløb er den enkleste model den mest almindelige. Hovedbestanddelen er en bred rem af vævet materiale, læder eller elastik, som tilpasses rundt om hestens bringe lige over skulderbladet. Ofte er denne rem overtrukket med lammeskind eller foret med blødt læder for at forhindre slid på hestens bryst. Fortøjet holdes på plads af en strop, som hviler på hestens nakke foran mankepartiet samt af to justerbare stropper, som er syet på hver ende af remmen og som gøres fast til hestens sadelgjord. Et fortøj lavet af elastik giver en vis fleksibilitet når hesten strækker sig og også her har kunstmaterialet vundet indpas og næsten helt udkonkurreret læder.


Fortøj

Typisk fortøj

Bandager

Skader kan opstå ved, at hestens ben rammer en udefra kommende ”forhindring” f.eks. startboksen eller at en anden hest kommer til at strejfe den under løbet, men også ved, at hesten galoperer på en sådan måde, at den slår sig selv. Det primære formål med bandager og gamacher er at beskytte hestebenene mod sådanne skader under et løb, men de bruges også til at give støtte til særligt følsomme sener på forbenene. Overordnet giver bandager bedre støtte end gamacher og sidder også bedre fast end disse, derfor bruges der næsten udelukkende bandager i væddeløb.


Væddeløbshest med bandager

Bandager til at beskytte benene mod skader under løb

Læs også 1. del , hvor Stine koncentrerer sig om udstyret på forparten af væddeløbshesten