Hvad har hesten på?

Kirstine Louise Juncher

af Kirstine Louise Juncher

Månedens emne: juni 2008 - 1. del


Månedens emne i juni og juli handler om væddeløbshestens udstyr. Juni måned koncentrerer sig om hestens forpart. Juli om resten.

Kig nøje, og man kan identificere flere forskellige typer udstyr.
Fotocredit: BS

De færreste udenfor hestemiljøet skænker hestens garderobe ret megen opmærksomhed. Vil man tæt på dens forskellige iklædninger, er paddocken et godt sted at iagttage en lang række forskellige former for udstyr.

Når man giver udtryk for, at det hesteudstyr, som bruges ved væddeløb er minimalt, er det absolut en underdrivelse. I en sportsgren hvor vægt er så ekstremt vigtigt må udstyrets mængde og udformning ”skæres helt ind til benet”, og hestene bærer da også kun det allermest nødvendige. Dertil kommer, at fremstillingsmaterialerne er nøje tilpasset denne sportsgren. Da der ikke i Dansk Galop’s Væddeløbsreglement findes særlige restriktioner for, hvad en væddeløbshest må bære, forekommer der stor variation i detaljerne. Vi skal i det følgende se lidt på, hvad hesten almindeligvis har på i et væddeløb.

Hovedtøj

Hovedtøj

Hovedtøj er en fælles betegnelse for varierende typer af seletøj, som bruges på heste til forskellige former for arbejde (i modsætning til grimen, som hesten har på i stalden). Skønt de fleste hovedtøjer har det samme basisdesign, findes der mange modeller og mønstre. Nogle variationer er et resultat af forskellig anvendelse, andre er et forsøg på at opnå maksimum effektivitet og atter andre er snarere en refleksion af smag og vekslende mode. Den type hovedtøj, som bruges til væddeløb kaldes på dansk en trense.



Trense

Alle trenser, som har det primære formål at holde biddet på plads i hestens mund, består af bestemte grundelementer: et nakkestykke, to kindstykker, en kæberem og et pandebånd. Ikke alle trenser vejer det samme. De som bruges til væddeløb er sædvanligvis lettere end almindelige trenser til ridebrug. Fremstillingsmaterialet varierer ligeledes fra flade læderstropper til trenser med flettet pande og næsebånd. Indenfor de senere år, er man desuden begyndt at anvende farvestrålende hovedtøjer i plastic, som både vejer mindre og er lettere at rengøre og vedligeholde end læder.






trense af læder



trense af plastic


Næsebånd

Trensens grundelementer kan suppleres med et af mange forskellige typer næsebånd. Næsebånd er med til at give en dekorativ effekt, men deres hovedformål er at være et hjælpemiddel på biddets indvirkning. Dette gøres enten ved at lægge et større pres på biddet eller ved at forandre presset. Der er en række forskellige næsebånd, som kan bruges til væddeløb, således ses både hannoveransk næsebånd, krydsnæsebånd og kombineret næsebånd. Det mest almindelige er dog cavesson eller engelsk næsebånd, som sædvanligvis omfatter en nakkestrop og et bredt næsebånd, som spændes rundt om hestens hoved i ca. 1/3 afstand fra mulespidsen. Af og til ser man dette næsebånd beklædt med lammeskind, og nogle trænere mener, at en sådan jord-blænder forhindrer hesten i at blive sky og hjælper den med at fokusere under løbet.


Næsebånd af lammeskind

Tøjler

Tøjlerne, som er kommunikationsvejen mellem rytterens hånd og hestens mund, kan variere i længde og bredde alt efter hvilken ridedisciplin, de skal bruges til. De fleste tøjler er fremstillet af læder, men de senere år er der dukket et plastic produkt op, som er meget populært indenfor væddeløbssporten i Skandinavien. Lædertøjler er attraktive, men de bliver glatte, når de bliver våde og derfor findes der en lang række forskellige metoder til at udstyre dem – alle med det formål, at de bliver bedre at holde på og ikke glider så let når hesten tager godt fat.


Gummmitøjler

Lædertøjler med gummibelægning giver et godt fast greb i alle situationer. De er lavet af læder, hvorover der er trukket en gummitube, som har stofbagside og en nupret gummioverside. Herefter er gummiet syet fast på tøjlen – helst med store sting, da små sting svækker læderets styrke. Almindeligvis starter gummiet 25 cm fra, hvor tøjlen gøres fast til biddet og er mellem 45 og 75 cm langt. De korteste gummistykker bruges til væddeløb, hvor jockeyen har en tættere kontakt til hestens mund – altså rider med kortere tøjler end man gør til f.eks. springning.

Ekstraudstyr

Ovenfor er omtalt de helt grundlæggende seletøjselementer der gør, at man overhovedet kan ride og styre en hest, men dertil kommer en række genstande, som på hver deres måde kan understrege eller dæmpe forskellige behov før og under et væddeløb.

Irsk martingal

Den irske martingal er et meget nyttigt udstyr. Det er et enkelt læder stykke på ca. 12,5 til 20,0 cm længde, som har en ring syet på i hver ende. Herigennem trækkes hestens tøjler. Ikke alene holder denne martingal tøjlerne sammen, men forhindrer dem også i at flyve over hestens hoved, hvis denne styrter og endelig forhindres hesten i at kaste så voldsomt med hovedet, at den bliver ustyrbar fordi den løfter hovedet over det punkt, hvor man kan kontrollere den ved hjælp af tøjlerne. Af disse grunde bærer alle væddeløbsheste næsten uden undtagelse irsk martingal.


Australsk cheeker

Den australske cheeker eller rubber cheeker forekommer af og til blandt væddeløbshestens udstyr. Det er en flad gummi anordning som har form som et omvendt Y. De to nederste ”ben” ender i skiver, som har huller i midten så de kan trækkes over bidringene på hver side af munden. ”Benene” samles på hestens næseryg for derefter at løbe lige op og fastgøres til nakkestykket. Den australske cheeker holder biddet oppe i hestens mund og jockey’en kan ikke komme til at trække biddet ud af munden. Samtidig udøver den et let tryk på hestens næse – dog mest af psykologisk art. Når hesten bærer cheeker er det yderst sjældent kombineret med et næsebånd.


Australian cheeker

Blinkers

Væddeløbsheste, som synes ude af stand til at holde fokus på jobbet bliver ofte udstyret med blinkers eller skyklapper. Blinkers består af en hovedbeklædning af stof, med læder eller plast skyklapper. Hætten holdes på plads af stropper og spænder eller af velcro, som gør det lettere at lægge blinkers på hesten ved startstedet og tage den af igen efter endt løb. Blinkers bevirker at hesten kun kan se ligeud og dermed er den ikke i stand til at følge andre heste i løbet. Blinkers fås med halve og hele klapper og på den måde regulerer man hvor meget hesten skal se og derigennem forsøger man at få den til at koncentrere sig bedre. En nyere variant ses af og til i form af lammeskindstuber, som er trukket på trensens kindstykker. Disse dækker kun lidt for hestens udsyn og er dermed en meget mild afart.


Blinkers

Ørepropper

Ørepropper er ofte lavet af skumgummi eller stof og er forbundet med en lille strop, som sættes fast på hovedtøjets nakkestykke. De kan være en hjælp for nervøse heste, da de dæmper støjen af publikum og musik i paddock’en og på vej til start. Man kan så vælge at tage ørepropperne ud før løbets start eller undervejs – ligesom man gør det på travheste.


Tungestrop

Tungestroppen er et stykke snor eller et tyndt stofbånd, som passerer over hestens tunge og bindes under underkæben. Det er temmelig ubehageligt for hesten således at få fikseret tungen, men det bruges på heste, som har tendens til at rulle tungen op i munden - ”sluge tungen” - så den derved lukker for lufttilførslen, med en nedsat præstation til følge.


Chifney

En chifney eller hingstebid er et “anti-stejle bid”. At en hest stejler eller buser voldsomt på, når den føres rundt i paddocken før et løb, kan være et problem og derfor forsøger man at afbøde dette ved at trække hesten i en chifney, som hesten får i munden ”uden på” det almindelige hovedtøj. Det er et ringformet bid med et buet mundstykke, som holdes fast i hestens mund af en nakkerem, som er fastgjort i to små ringe. I den tredje ring under hestens hage fastgøres derefter træktovet – eller grimeskaftet. Chifney’en bruges kun, når man trækker hesten og den tages af inden hesten cantrer til start.


Chifney / hingstebid

Halsrem

En halsrem er en læder- eller plasticrem, der læggges om hestens hals, så jockey'en har lidt ekstra at støtte sig til, hvis hesten springer rundt.


halsrem til støtte for jockeyen

Halsrem

2. del - juli måned

I 1. del har vi koncentreret os om udstyret omkring forparten på væddeløbshesten. I Juli måned måned kigger vi nærmere på det resterende udstyr. Læs 2. del.


Til toppen