På gensyn 2010
tekst: Ole Henrik Sørensen. Publ. nov. 2009
Dronning Margrethe i sjældne omgivelser. Foto: Ole Henrik
Alle, der ser ovenstående billede, vil vide, hvem vi har med at gøre. Men hvor er vi henne? Vi skal tilbage til d. 18. september 2009, hvor Dronningen som protektor for Klampenborg Galopbane kom på besøg i anledning af 100 års jubilæet.
Øjeblikke forinden har Dronningen indtaget sin plads i kareten lige efter opløbssvinget, for det sidste stykke vej at lade sig transportere med hestespand frem til Kongelogen, ledsaget af Garderhusarregimentet. Et storslået syn for de mange ventende gæster. Og et særsyn, da det er bekendt, at Dronningen ikke deler samme interesse for galopsporten som hendes engelske kollega Dronning Elisabeth.
Lad billedet stå som symbol på en af de mange gode dage, vi i Davinci & Co. oplevede på væddeløbsbanerne i 2009. Den største dag for os blev d. 18. juli, hvor Da Vinci sejrede på Klampenborg Galopbane. Og med ønsket om at 2010 vil byde på nye højdepunkter, så på gensyn.
Da Vinci sejrer i Københavns Store Handicap 18. juli 2009. Foto: Burt Seeger
10 løb
Her følger en liste over Da Vinci's præstationer i 2009.
- 03/05: 1600m 3/09 Otto Scavenius Handicap, Klampenborg
- 21/05: 1600m 8/10 Capnordic Capital Throphy, Klampenborg
- 06/06: 2100m 4/11 Jydsk Champion Stakes, Århus
- 05/07: 1600m 3/08 Harley Davidson - Let freedom rumble, Jägersro, Sverige
- 11/07: 1400m 3/08 Gentofte Kommunes Ærespræmie, Klampenborg
- 18/07: 1600m 1/09 Københavns Store Handicap, Klampenborg
- 09/08: 1730m 10/11 Tattersalls Malmö Sommarhandicap, Jägersro, Sverige
- 06/09: 1800m 6/09 H.B. Nielsens Handicap, Klampenborg
- 20/09: 1800m 11/12 Royal Grand Prix, Klampenborg
- 24/10: 1800m 11/11 Tortue Efterårshandicap, Klampenborg
Vil man se en samlet oversigt over Da Vinci's præstationer, klik her.