Visit i stalden

tekst: Ole Henrik Sørensen. Publ. marts 2009

Da Kirsten Juncher og jeg mandag morgen træder ind i stalden hos Bent Olsen er det ikke at spore, at Bent og Tine Hansen to dage forinden er bedækket med stjernestøv i form af hæder, ære og priser i lange baner under afviklingen af Trav- og Galopsportens Galla i Horsens lørdag d. 28. februar 2009.

Jo, humøret er højt, men det er det sædvanligvis, så intet bemærkelsesværdigt ved det. Dog er ikke alt som det burde være. En hest eller to på banen er sluppet fri af rytter, og førend de er fanget ind, og under kontrol, er kaffekanden langt væk. Som tilskuer til optrinet bliver jeg belært om hvor farligt det kan være, om en hest slipper løs, såvel for hesten selv som banens øvrige heste og mennesker. Især om ikke alle porte er forsvarligt lukket omkring galopbanen. En fri hest på vej til grønttorvet er livsfarligt i trafikken.

Hestesnak på en regnvåd martsdag med træner Bent Olsen
i forgrunden på vej til dagens øvrige gøremål

Travle hestefolk

Stalden har denne morgenstund besøg af to ”svenskere”, Årets Jockey Jacob Johansen og amatørjockey Thomas Sandstød, begge med adresse på den anden side af Sundet. De er på hård træning på lige fod med staldens øvrige personale. Alle er travle med at sadle op og af, hive heste ind og ud af bokse, for at forsvinde og komme igen efter ridt på banen. Med regnvejret som fortrolig følgesvend hele formiddagen, ser det lidt surt ud ind imellem. Bent beroliger med ”når man først kommer i gang, så er det ikke så slemt”.

En pose gulerødder

Med en pose gulerødder under armen aflægger vi visit hos Da Vinci og Eko Renaissance. De bor med tilpas afstand fra hinanden. Det betyder, at vi kan tildele dem lige stor opmærksomhed uden at skabe jalousi-scener. Med en ny baby i familien, er det vigtigt ikke at forfordele den ældste. Retfærdigvis bliver naboerne, bl.a. Eko Tut Ank Amon også tilgodeset med friske gulerødder. Dog ikke så mange. Der skal være råd til en næste gang! Under tidligere besøg har vi set flere hesteejere dele lifligt ud af gulerødder til højre og venstre, og jeg har tænkt ”sådan skal det være”, vel vidende at man nok aldrig får at vide, om en hest lader sig fornærme, når naboen begaves og den selv ikke? Senere så vi begge heste på morgenarbejde med Nicolaj Stott på Eko Renaissance og Susanne Springer på Da Vinci.

Kirsten Juncher nurser Eko Tut Auk Amon

Kirsten Juncher nurser Eko Tut Ank Amon, mens dens rytter
er væk et øjeblik

Årets Komet nede på jorden

Det er heller ikke at mærke på jockey Nicolaj Stott at han er blandt stjernerne lørdag aften i Horsens under Gallafesten, udnævnt som Årets Komet.

Nok er Nicolaj steget til vejrs efter at vi har hilst på ham, men det er med Eko Renaissance under sig, for efterfølgende at vise os hvor dygtig hesten viser sig at være ude på banen. Lærenem og afbalanceret ud over det sædvanlige. Som medejer sluger man jo hvert et positivt ord, sagt om hesten. Og protesterer ikke ved gentagelser. Dog kom Nicolaj bogstaveligt ned på jorden tidligere på morgenen, da han og hest går uklar af hinanden. Sådanne sammenstød er ikke ualmindelige, forstår jeg på omgangstonen i stalden, og får dermed en brik mere lagt til billedet af galoplivet.

Nicolaj Stott gør klar til morgenridt med Eko Renaissance

Nicolaj Stott, Årets Komet, gør klar til morgenridt
med Eko Renaissance

Kaffe og blødt brød

Kaffekanden snurrer lifligt, for der er mange tørstige sjæle, der har brug for lidt varme at styrke sig på oven på formiddagens våde vejr. At Tine så forsyner dagens gæster med frisk morgenbrød og basser, er bare prikken over i’et.

Da jeg mest kender Stald Bent Olsen fra løbsdage oven på årets mange sejre var det meget spændende at kigge inden for i stalden på en regnvåd martsdag, og ved selvsyn konstatere hvor meget der er at se til. Det ligger også i luften af sæsonstart nærmer sig i galopfart, ikke alene i stalden, men også på banen, og med livlig trafik af forbipasserende morgengæster. Nogle med hund, andre i biler. Man fornemmer, området er en del af deres hjem.

Lørdag d. 7. marts er vi igen i stalden, hvor "forældrene" til Eko Renaissance i skikkelse af opdrætter Rolf og Ditte Parfalk fra Sverige også kommer, foruden øvrige medlemmer af Club Renaissance Racing.