Suveræn sejr igen til Da Vinci
publ. 29. august 2007
Sejr til Da Vinci og Jacob Johansen på Täby Galopbane 28. aug. 2007.
Foto: Stefan Uppström
Da Vinci gjorde det igen!
Lykken er at være med i en hest som skaber gode overskrifter. Det gør Da Vinci. Igen sejrede den i det prestigefyldte løb Breeders Trophy Classic Consolation på Täby Galopbane ved Stockholm. Denne gang på 1950m. Sidst var den 24. juli i år på 1600m.
Ingen af os i konsortiet Da Vinci & Co. turde tro på en sejr igen. Beskedent sagt, så ville det være fint med en placering.
Fantastisk løb
Fra start til nær slut lå Da Vinci pænt i førerfeltet hele vejen. Spændingen steg til uanede højder ca. 500m før målstregen, hvor Da Vinci syntes at tabe terræn, indtil jockey Jacob Johansen trak hesten ud i banen og gav den et dask bagi. Da Vinci forvandlede sig til en raket, strøg af sted, overhalede alt og alle, og sluttede på første pladsen med 2,5 længder foran de nærmeste konkurrenter - Watson og Mellay, som blev henholdsvis nr. 2 og nr. 3 i afgørelsen.
Vi glæder os til, om vi får billeder fra den store aften.
Danske spil sendte live
Uden Danske spil, som sender direkte, havde vi ikke haft den mulighed at følge løbet 'live' på pc'eren. Tak derfor, også til jockey Jacob Johansen for et brilliant løb, og ikke mindst Galoptræner Bent Olsen, som hele tiden har fremhævet Da Vinci som en særdeles god væddeløbshest.
Citater fra dagens omtale i Sverige
”Vundet let med 2,5 længder”... ”Da Vinci (fav) ned direkte bag lederparret” ... ”såg sig ut 600m kvar, nya krafter inne på upploppet, afgjorde enkelt”. Kilde: Täby Galopp
"Da Vinci som vann samma tröstlöpning för BT Mile i juli. – Han blev lite bekväm ett tag men kom sedan tillbaka, kommenterade Jacob Johansen, som fått ritten av Bent Olsen. Kilde: Skandinavisk Galopp.
Manuel Martinez rider Da Vinci til sejr i Breeders Trophy Mile Consolation 24. juli 2007. Foto: Stefan Uppström.
Vi glæder os til at vise billeder fra Da Vinci's seneste sejr med Jacob Johansen i sadlen 28. aug. 2007.
Før løbet - med favoritværdighed, publ. 23. aug.
Da Vinci bærer favoritværdigheden foran Watson og Saucy Heart, og med Pepino som 'The dark horse', ifølge svenske Ulf Zeiders programtips. Om Da Vinci udtaler Ulf Zeider i øvrigt:
"Tränaren Bent Olsen har i danskfödde Da Vinci en komplett treåring som gjorde ett mycket starkt intryck när han enkelt dirigerade Breeders’ Consolation på Täby i slutet av juli. Är hästen att slå".
Jockey Jacob Johansen skal forsvare favorit-værdigheden.
Læs alt om kommende løb 28. aug. på Täby Galopp's hjemmeside
Jockey Jacob Johansen senest med Da Vinci på vej til en 3. plads 5. august 2007 på Klampenborg Galopbane.
Jacob Johansen og Da Vinci i smukt samspil. Foto: webartist.dk