Månedens emne: et strejf rundt om hestens sanser og sind

Gericault - jockey

I marts måned gik Kirsten Juncher ombord i kunstneren Leonardo Da Vinci’s livsværk med fokus på mesterens drømme om at skabe en skulptur af en stejlende hest. Denne gang har Ole Henrik Sørensen, nybegynder i hestesporten, tilegnet sig en smule viden om hestens sanser og adfærd.


Kunsten at forstå en hest

Da jeg for første gang tropper op i stalden hos galoptræner Bent Olsen for at hilse på vores fælles hest Da Vinci er jeg som en barnløs, der med et får kastet en unge i armene. Jeg føler mig forlegen og dum, og uden mindste begreb om hvilken størrelse jeg har foran mig. Hvad kan gøre hesten tilpas? Hvad vil den synes om? Holder den overhovedet af at få besøg? Er det dyremishandling at parkere sådan et stort dyr i en boks med en tot hø til adspredelse? Som ny i galopsporten melder sig mange tanker, som kendere vil smile overbærende ad.

De fleste medlemmer i Da Vinci & Co. har mange års erfaringer i omgang med heste, og deler glad ud af deres viden. Men for ikke at stille alt for fjollede spørgsmål er jeg dykket ned i faglitteraturen, og vil her referere fra indledningen af bogen Professional Care of the Racehorse, udg. i 2006, skrevet af amerikaneren Ted. A. Landers. Mød ham evt. her

Til glæde for trænere og andre specialister er det mit indtryk, at bogen kommer hele vejen rundt om væddeløbshesten og plejen af den, men bogens detaljerigdom er jeg lykkeligt gået langt uden om. I stedet for har jeg forsøgt at danne mig et billede af hvordan en hest føler og tænker. Skulle der være himmelråbende fejl eller kommentarer, hører vi gerne fra jer ok@davincico.dk

Stadig flokdyr

For at forstå hestens natur, må vi tilbage til dengang hesten var et flokdyr på stepperne. Instinkter fra tiden i vildskab påvirker fortsat adfærden. Heste reagerer lynhurtigt på fremmede lyde, lugte eller synsindtryk ved at styrte af sted i samlet flok. Mottoet er fortsat ”Flygt eller kæmp”.

Ted A. Landers hævder, at en hest har en intelligens, der svarer til et tre års barn.

Er den oplysning korrekt, siger det sig selv, at man skal være meget tålmodig i omgangen med en hest.

Skal man i øvrigt sammenligne en hest med menneskelige træk er det værd at vide at heste:

  • er forskellige i mentalitet og personlighed
  • er følsomme, og har humørsvingninger
  • er vanedyr, der ikke bryder sig om, at den daglige rutine bliver ændret

Andre træk er at heste:

  • reagerer voldsomt på uventede lyde
  • har langtidshukommelse, især hvis det gælder smertefulde oplevelser og erfaringer
  • der mishandles, bliver aldrig bedre af en dårlig behandling. Belønning er altid bedre end straf
  • ikke er gode til at udtænke selvstændige løsninger. Dog glemmer en hest aldrig en tillært løsning, f. eks. hvordan en stalddør kan åbnes uanset hvor lang tid der er gået.


Heste i samvær

socialt samvær blandt heste

Heste bryder sig ikke om at være alene, da de er flokdyr. De kan lide selskab, også fra andre arter af fire- og tobenede væsener. I vildskab består en hesteflok af en hingst, flere hopper og fælles afkom. Hingstens fornemste opgave er at fordrive andre hingste, mens en dominerende hoppe almindeligvis er føreren. Dominans blandt heste er ikke baseret på alder eller størrelse, men på personlighed og styrke.




Rundt om hestens sanser


Næsten 360 graders synsfelt

Hesten har som os fem sanser. Øjnene udmærker sig ved at kunne se uafhængigt af hinanden. Synet kan dermed nå næsten 360 grader rundt. Hesten kan samtidig orientere sig fremad og bagud. Der er dog blindområder. Fra næsen og ned mod forbenene er synsfeltet til dels lukket. Det betyder, at hesten ikke kan se sine egne fødder uden at anstrenge sig. Værd at vide, når man står foran en hest, og ikke vil trampes på. Bagparten og hestens sider er også ude af synsfeltet. Hestetyve og røvere har udnyttet dette blinde område til at snige sig ind på hesten bagfra. Amatører bør altid nærme sig en hest fra siden, og forinden skaffe sig hestens opmærksomhed.

Snuser til alt

Redskaber, hesten interesserer sig for

Lugtesansen er bedre end hos mennesket. Hesten har et naturligt behov for at snuse til omgivelserne. Det gælder personer, og ting og sager der bruges i det daglige til pleje af den. Den bryder sig ikke om røg eller ild. Smøger er derfor bandlyst i stalden, dog også på grund af brandfare. Vilde heste kan lugte andre dyr på lang afstand, og en hingst kan opfange en hoppe i brunst.

Nul junk-food, tak.

Heste er planteædere. Smagssansen er tæt forbundet til lugtesansen. Almindeligvis foretrækker heste saltet eller meget sødt foder. Gi’ dog ikke hesten godbidder i form af sukkergodter. Det er en slags junk food, som hesten kan blive afhængig af. Det kan få dyret til at nappe eller bide, hvis sukkergodter udebliver.

Giv lyd fra sig

Øret er skarpt. Ligesom øjnene kan ørerne arbejde uafhængigt af hinanden. Et opmærksomt øre kan identificere lyde op til 180 grader rundt. I det daglige arbejde rundt om hesten er det en god ide at give lyde fra sig, så hesten ved hvor den har én. Behagelige lyde får hesten til at slappe af, så tal til den.

Klap hesten

Klap hesten, men forsigtigt. Den kan lide at blive kløet, især på mankekammen og på halsen. Den bryder sig ikke om at få et ordentligt dask i en slags misforstået sympati. Et sådant kan opfattes som en aggressiv gestus, og få hesten til at reagere forskræmt.

Kropssprog


Opvakt og interesseret

Den professionelle hestetræner ved selvfølgelig alt om hestens adfærd og sanser, og bruger denne viden i sin omgang med dyret. Han ved også, at en sund hest har kvikke, klare og fremstående øjne. Ørerne er på stilke, men ikke stive, og de reagerer på alt, som er af interesse. Næseborene er let hvælvede og hesten pruster blidt. Halen er let buet væk fra bagparten.

Irriteret og frustreret

Bliver hesten irriteret over noget, kan den finde på at lægge ørerne lidt i nakken, eller ryste med hovedet. En anden måde at fortælle sin utilfredshed på, er ved at stampe i jorden med et ben. Endelig bruger den sin hale til at vifte f.eks. irriterende insekter væk med.

Vred hest

Mosaik med billede af vred hest

Er hesten vred er øjnene i bevægelse, og øjenlåget er en lille smule mere åbent, og det hvide rundt om øjet er mere synligt. Ørerne er lagt fladt ned mod hovedet. Til advarsel kan hesten finde på at slå med et forben eller vende bagparten til, den kan finde på at åbne munden for at vise tænder og evt. gøre udfald i et forsøg på at bide. En oprejst, stiv hale er også tegn på vrede, især hvis den pisker voldsomt frem og tilbage.

Bange og skræmt

Nervøse heste bruger ørerne som antenner, de skifter konstant retning eller er stift rettet mod den evt. fare. Øjnene er vidt åbne og næseborene vibrerer. Både nervøse og skræmte heste søger at trække sig væk fra den opståede fare ved at stejle og trække sig baglæns.

Søvnig eller deprimeret

Er hesten træt står den med halvt lukkede øjne, afslappet mule og halen hængende løst ned mellem balderne. Er den derimod deprimeret har den matte øjne og ørerne hænger ud til siden som flyvemaskinevinger.

Staldetikette

Et staldeksemplar. Philip Kampmann på besøg i stalden

Til sidst et par gode råd for god opførsel i stalden:

  • Husk heste er ikke maskiner. Vis altid respekt
  • Lav aldrig pludselig eller høje lyde
  • Lav aldrig pludselige eller truende bevægelser
  • Løb ikke i stalden
  • Lad smøgerne blive hjemme, og tag aldrig sukkerknalder med, men gerne en gulerod.

Kilde: Professional Care of the Racehorse : a guide to grooming, feeding, and handling the equine athlete. Udg. af Blood-Horse Publications, Lexington, cop. 2006.