Gentlemenryttere

Månedens emne - august 2007:

Toulouse-Lautrec, 1864-1901, Le Jockey. Olie

Galopsporten er fuld af spændende beretninger og historier.

I et historsk tilbageblik er vi dykket ned i arkiverne, og ser denne gang på begrebet En god gentlemanrytter, trykt som kronik i Galop-Tidende, 1929 - gengivet med datidens retskrivning. Vi har forsynet teksterne med overskrifter, så læseren hurtigt kan få et overblik over indholdet.

Ordbogsforklaring:
Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog er en gentleman-rytter en rytter der deltager i et væddeløb, der ikke står åbent for professionelle jockeyer.

Eksemplet herpå er de mandlige ryttere, der deltog i HM Dronningens Ærespræmie under Scandinavian Open Championship-dagen den 5. aug. 2007. De er alle amatørryttere, og rider på samme vilkår som en gentlemanrytter gjorde i 1929.

Læseren må selv fornøje sig med nutidens opfattelse sammenlignet med for snart 80 år siden.





EN GOD GENTLEMENRYTTER

Kilde: Galop-Tidende’s Kronik IX i Galop-Tidende: til Sportens og Avlens Fremme, København, 1929. Forfatter: anonym


Den afgørende dom

"Som en fornuftig Afslutning paa en Hest’ Træning kommer selve Væddeløbet, først her faar man en afgørende Dom for, hvad en Hest i Virkeligheden duer til. Her vil det vise sig, om Hesten er i Stand til at staa for det Pres den sættes ud for ved en mere eller mindre haard Konkurrence fra Modstandere – det være sig i Flad- eller Forhindringsløb.

Den rette rytter

For at Hesten kan deltage i Væddeløb er det nødvendigt at søge den rette Rytter til den, alene i Valget af en saadan ligger der et meget stort Arbejde for Hestens Ejer, Manager eller Træner.

Naar en Rytter møder til Væddeløb gælder det om at have Hovedet klart – det er ikke nok at kunde ”hænge” i Sadlen og bruge en Pisk eller Sporer i Tide og Utide.

I Væddeløb drejer det sig allersidst om et formaalsløst Jagen med Hesten - det nytter intet fra Start at jage saa haardt paa som muligt, thi i saa Fald vilde mere rutinerede Ryttere paa langt ringere Heste i de allerfleste Tilfælde blive overlegne.


Betingelser for sejrSo-called Artemision jockey. Bronze, ca. 140 BC. Recovered from the sea near Cape Artemision in Euboea.

Den vigtigste Betingelse for en Sejr er vel nok en god og veltrænet Hest, men en koldsindig, beregnende Rytter har sandelig saa stor Betydning for Afgørelsen, at hans Indvirkning paa Hesten og Beregning af Placering og Pace meget ofte gør Udslaget.

Og hvad skal saa en Rytter gøre, for at blive regnet for at være en god Rytter?

Først og fremmest maa han selv være i god Træning – uforberedt nytter det i al Almindelighed ikke at møde ved Vægten.

Rytter skal være godt forberedt

Ligesaa vel som en Hest skal være forberedt til at staa for en forlangt Opgave, ligesaa sikkert er det, at en Rytter, dels gennem Ridning og dels gennem anden sportslig Træning, f. Eks. Løb og Svømning, maa være i Stand til at udfylde det ham overgivne Ridt paa en fuldt tilfredsstillende Maade.

Lad os antage, at Rytteren møder personligt veltrænet og i Stand til at ride den af ham forlangte Vægt, Saa maa han hos Hestens Træner skaffe sig al den Underretning han kan faa om Hestens Evner.

Teknik under løbet

Hvis f. Eks. Hesten hører til de mere langsomme og kun har en Pace at byde paa – og Løbet er over en længere Distance – saa gælder det om fra Start at søge at faa Føringen og anslaa saa haardt et Tempo som muligt, thi derved opnaas rimeligvis at faa hurtigere, men ikke mere udholdende Heste til at ”falde fra”.

Hvid hesten derimod er hurtig over en kortere Distance, prøver man paa at faa et langsomt Løb ud af det. Om dette lykkedes, har man sin Hest’s Evner i Behold til en Opløbskamp.

Kend også modstanderne

For at disse Ting skal gaa godt er det nødvendigt for en god Rytter at han ikke alene faar Kendskab til den Hest, han selv skal i Sadlen paa nej, Modstanderne maa han ogsaa saa vidt muligt faa Oplysninger om for at bruge disse i sin Bedømmelse af egen Hest’s Pace.

I Forhindringsløb gælder det om for en god Rytter at faa Oplysninger, der siger ham, om Hesten skal føre eller føres til Springene, om den springer for højt eller for langsomt og derfor skal benyttes stærkere paa flad bane.


maleri af George Stubbs

Overblik og kendskab til banen

Lad os da forudsætte, at en god Rytter har disse Ting i Orden. Saa er der Banen, der skal rides over.

Er det et Forhindringsløb, vil den rette Rytter ganske simpelt gaa Banen igennem og undersøge dens Bund, Sving og Spring og finde de eventuelle farlige Steder.

Ofte har man set ellers flinke Ryttere kaste en Sejr i Steeple-chase bort, kun fordi de ikke paa Forhaand var aldeles klar over Vendeflag (flag af en særlig farve, anbragt hvor en væddeløbsbane deler sig, til underretning for rytteren. Væddeløbsreglement.(1920). /red.)

Aflur modstandere under cantring

Efter Præsentationen cantres der til Startstedet, og under denne Canter vil den gode Rytter ikke alene bemærke, om hans egen Hest er mere eller mindre oplagt, nej, han vil ogsaa faa Tid til at se sine Modstanderes Galop, og ud fra dette, vil han kunde danne sig en Mening om, hvilke af Modstanderne der har Chance for at blive de farligste.

Taktik under løb

I det Øjeblik Flaget faldler (falder /red.), gælder det om at have sin Hest ”i Gang”. Hvis der tabes Længder i Starten, skal der jo en yderligere Anstrengelse til for at faa den Plads under Løbet, man mener er den bedste.

Under selve Løbet vil en god Rytter altid være i Stand til at bedømme Pacen og sammenholde den med sin egen Hest’s Evner over for Modstanderne.

I Steeple-chase vil en rutineret Rytter meget ofte kunde forkorte Løbet med kostbare Længder ved at gaa saa kanpt (knapt /red.) til Vendinger og Springene som muligt, thi ofte kan det være skæbnesvangert at gaa for langt ud.

Edgar Degas, 1834-1917

Rytters forhold til hesten

Er Feltet kommet saa vidt som til Opløbet, ser man altid den gode Rytter støtte sin Hest, ikke alene ved Sæde, men ogsaa Tøjlehjælp yder han den rimeligvis udrendte Hest, og Hjælpen ydes af den rette Rytter altid i Harmoni med Hestens Bevægelse i Modsætning til den mindre gode Rytter, der i Stedet for at samle og hjælpe Hesten, i Reglen arbej- (der /red.) den aldeles ud af Balance. Rytteres Forhold overfor hinanden under Løbet skal og maa være fair – særlig da i Gentlemenløb, hvor selv en fremmed Rytter altid maa være klar over, at han af sine Sportskolleger modtages til ærlig, aaben Sportskamp, og her gælder mere professionelle Kneb ikke.”