Handicapbegrebet i galopsporten

Tekst af Ole Henrik Sørensen. Publ. februar 2008

Handicap i sporten

Kender man ikke begrebet handicap i sportens verden, har man et problem, når talen falder på handicap og handicap-tal, - i særdeleshed på galopbanen hvor betydningen af handicap spiller en afgørende rolle for såvel trænere, hesteejere som spillere. NB! Dansk Sprognævn accepterer, at man skriver handikap med k.

Ved man ikke bedre, kunne man tro, at et handicapvæddeløb består af heste med diverse små-skavanker. Forhåndsindtrykket er ikke kønt – en flok invaliderede heste i samlet flok, humpende på for- og bagben frem mod målstregen. En sådan vildfarelse vil denne lille tekst forsøge at råde bod på ved i korte træk at komme rundt om handicapbegrebet.


Ordets oprindelse

'Man kan begynde med at undre sig over hvorfor ordet har fundet vej til sportens verden. Diverse opslagsværker forklarer samstemmende, at ordet handicap stammer fra engelsk hand-in-cap ’hånd i hue’. Det var et populært 1700-tals hasardspil, hvor spillerne placerede deres indsats i en hue.


Formål

Overordnet anvendes handicapbegrebet indenfor idræt om systemer, som regulerer konkurrencebetingelserne. Formålet er at give udøvere af forskellig dygtighed en mere lige chance for at vinde. Svagere deltagere kan få fordele, f. eks. i golf ved tildeling af flere slag. Stærkere deltagere kan få tildelt ulemper, indenfor bl.a. galopsport ved hjælp af vægttillæg eller inden for travsport med metertillæg. Også inden for sejlsport anvendes handicap i form af særlige måleregler, således at forskellige bådtyper kan konkurrere i samme sejlads.


George Payne; Henry John Rous by G. Thompson. The National Portrait Gallery at Bedelwyddan Castle, North Wales

Historisk baggrund

I 1850 udgav den engelske Admiral John Henry Rous (1795 – 1877) bogen On the Laws and Practice of Horse Racing, hvor han grundlagde fundamentet til den engelske fuldblods historie og udvikling samt løb. Han nedskrev væddeløbssportens regler, herunder retningslinier for officials, spil, handicap samt vægtansættelse ud fra hestens alder. Denne aldersvægtskala beskrev aldersvægtsløb og handicap (se ordbog for aldersvægtsløb og handicap). Den var så gennemtænkt, at den stadig gælder som basis for al senere handicapning. I 1854 blev Admiral Rous udnævnt til den første officielle handicapper, tilknyttet The Jockey Club i England, som svarer til Dansk Galop. Billede: George Payne; Henry John Rous by G. Thompson.



Vægtbegrebet

Handicapløb er en af grundpillerne i væddeløbssporten. Den vægt, som hesten skal bære under løbet, er tilpasset den enkelte hests alder samt dens kapacitet. Jo yngre hesten er, jo mindre vægt bærer den. To års heste, der er de yngste væddeløbere, løber med mindre vægt på ryggen end en hest som er tre år eller ældre. En hest anses normalt for at være fuldvoksen som 5-årig, og bliver handicappet i overensstemmelse med dens alder. Der eksisterer desuden vægtlettelse for hopper, idet de bærer mindre vægt end hingste og vallakker. Forskellen er to kilo. Vægten justeres desuden i forhold til hestens individuelle præstationer i tidligere løb. Den samlede vægt, som hesten bærer i løbet, er summen af jockeyens egenvægt, saddel, saddelunderlag samt blylodder. Saddel indbefatter stigbøjle og gjord. Blylodderne er placeret i lommer i saddelunderlaget.


Om formtal

Formtallet er bestemmende for hvor mange kilo hesten skal bære i et handicapløb. Tallet fastsættes af en såkaldt handicapper, herom senere. Hesten får tildelt et formtal, så snart den har været med i to starter, og er fyldt 3 år eller mere.

Formtallet angivet i programbladet Galoppen. Red.: Filip Zwicky Formtallet varierer. Laveste formtal ligger på godt 30. Det højeste er uden øvre grænse. De bedste heste i Skandinavien har et formtal op mod 100. På Klampenborg Galopbane vil man sjældent se heste med formtal under 40. Tallet gøres op i kg, og ligger til grund for vægtfastsættelsen i et handicapløb. Alle heste skal i teorien kunne komme i mål samtidigt.

Formtallet bliver også brugt til udtagning af startende heste i de større løb, når der startanmeldes flere end 15 heste. De 10 bedste med højst formtal er altid sikre på at deltage i løbet, sammen med de 5 som har højst præstationspoints i de fem sidste starter. Formtallet på Da Vinci er pr. 1. februar 2008 76 i handicap. Se billedet med hcp-tal angivet øverst til højre i billedet.



tegning af Andersj. Ukendt kilde

Hastighed

Hastigheden under løbet, også omtalt som pacen, spiller ligeledes ind på formtallet. Hastigheden er, set isoleret, sandsynligvis den vigtigste faktor. Er det en frontløber, eller kommer den på de sidste meter? Ingen med undtagelse af jockeyen har den fulde kontrol og overblik over hvor hurtigt der rides i første del af løbet. Denne kendsgerning bringer bedømmelsen af et løbs hastighed uden for området af matematiske beregninger, og over i området for ren og skær spekulation.


Hvem handicapper?

Pam Cordrey - officiel handicapper i Danmark, Norge og SverigeUden for Skandinavien fastsættes handicap ofte af de enkelte væddeløbsarrangerende baner, hvorimod sporten i Danmark, Norge og Sverige tilsammen ikke tæller flere heste end at det er muligt for en person at forvalter jobbet. Denne opgave har Pam Cordrey bestridt siden 1978, først på privat grundlag, siden 1988 som officiel handicapper. (billede). På Official Scandinavian Handicap's hjemmeside kan man følge handicaptallene. De er alle registreret med et formtal af Pam Cordrey.

Man skulle tro, det var en umulig opgave, men ifølge Pam selv, lader det sig gøre ved at tilrettelægge arbejdet nøje. Alle planlagte løb bliver registreret i kalenderen tidligt på året. Efterfølgende følger hun hver hests præstationer. Forud og undervejs står Pam’s øjne, øre og dataprogrammer på stilke. Det sker såvel på banen som hjemme foran tv-skærmen med videobånd og computer. Præstationerne bliver løbende opdateret. Eksempelvis skal årets kandidater til derbyet opnå et handicaptal, der er højt nok til at hesten kan deltage i løbet. Forud har Pam fulgt alle heste nøje, og i overensstemmelse med kendte faktorer tildelt hestene tal efter bedst tænkelige objektive kriterier. Det er op til træneren at placere hesten i et løb på baggrund af dets sidste løb.

Foto: Pam Cordrey. Fotograf: Burt Seeger Kilde: Galop magasinet, april 2001


Kendte faktorer

Ud over målbare faktorer, konkurrerer væddeløbsheste på forskellige niveauer. Heste med høje tal konkurrer i et løb, heste med mindre gode, i et andet. Hver hest skal klassificeres efter måden den løber på. På forhånd ved handicapperen om det er en lang- eller kortdistance hest undtagen for heste, der aldrig har vundet løb (maidenløb).

Formtallet varierer over tid, idet hestens formtilstand kan gå op og ned. Den kan være i topform, middel eller mindre god form. Handicapperen tager højde for om det er en 2- til 3-års hest eller det er en ældre, foruden mange andre små og store faktorer, som spiller ind undervejs i løbekarrieren.


Overblik over handicapklasser

Handicapklasserne er her gengivet, ifølge Dansk Væddeløbsreglements særlige bestemmelser i 2007, hvor klasse 1 er det bedste og klasse 5, det dårligste:

  • Klasse 1: aldersvægtsreguleret handicaptal -33 kg til – 24 kg
  • Klasse 2: aldersvægtsreguleret handicaptal -23 kg til – 14 kg
  • Klasse 3: aldersvægtsreguleret handicaptal -13 kg til – 5 kg
  • Klasse 4: aldersvægtsreguleret handicaptal - 4 kg til + 3 kg
  • Klasse 5: aldersvægtsreguleret handicaptal + 4 kg til + 12 kg

Hertil kommer for endnu bedre heste:

  • Gruppe 1 løb
  • Gruppe 2 løb
  • Gruppe 3 løb

De bedste internationale løb klassificeres således. Klassificeringen fastsættes af en international komite på basis af vurdering af kvaliteten af de deltagende heste.
Danmark i 2008: Scandinavian Open Championship (Gr.3) (søndag 3. august)

Listed Race: En storløbsklasse, som ligger lige under Gruppeløb.
Danmark i 2008:
Dansk Jockey Club Cup (L) (fredag 2. maj)
Det 107. Pokalløb (L) (søndag 29. juni)
Copenhagen Golden Mile (L) (søndag 3. august)

Følg med i Scandinavian Handicap, opdateret løbende af Pam Cordrey.


Rolling Horse, Berlinger Hauphtbahnhof

Ukendte faktorer

Handicapperen kan ikke vide alt på forhånd, bl.a. hvor jockeyen placerer hesten i løbet. Jockeyen har den fulde kontrol og overblik over hvor hurtigt der rides i løbet.

Heste nærmest indersiden af et væddeløbsspor løber på en kortere distance i forhold til heste på ydersiden, endskønt de også er mere udsat for at blive slået ud af heste som starter hurtigere, og sætter kursen mod inderside af sporet. Handicapperen kan heller ikke tage højde for vejrforholdene. Banens beskaffenhed er af betydning, - om hesten løber på græs eller fast underlag, om den er bedst på blød eller hård bane? Bærer hesten blinkers og meget andet, som denne tekst ikke tager højde for, herunder hvordan man skal aflæse programbladet, hvor man i teorien, på baggrund af handicapperens arbejde sammen med øvrige informationer, kan aflæse, hvilken hest, der bør komme først i mål.


For spillere

Væddeløbssporten er en videnssport. Det kan være af overordentlig betydning at aflæse dagens løbsprogram, men vil man vinde den helt store gevinst kan det være nødvendigt at satse på det uforudsete. Hvis alle er enige om at den og den hest vil vinde løbet, og den vinder, da vil indsatsen i Totalisatoren være derefter. Et godt råd kunne være at bruge øjnene, at iagttage hesten i paddocken, og over tid følge hestens præstationer igennem egne briller.