Ind i paddocken

Af Ole Henrik Sørensen

Paddocken på Klampenborg GalopbaneInd i paddocken tager læseren med til et centralt sted på væddeløbsbanen, og kommer bag om de betydninger, paddocken er tillagt. Vi har besøgt galoptræner Bent Olsen, hvis stald er nabo til paddocken.
I hele sæsonen har Bent Olsen ugentlig sin gang i paddocken, og kender den ud og ind.
Interviewet er gengivet her. Med galoptræneren som guide blev vi hjulpet godt på vej. Håber også læseren får glæde deraf.



Paddock - hvad betyder det?

Smag på ordet – paddock. For nye venner af væddeløbssporten klinger ordet fremmed og eksotisk.

Slår man op i Salmonsens gamle leksikon, står der: ’- paddock, indhegnet løbegaard eller Græsningsplads for Heste, Kvæg, Vildt’. Udstyret med den viden, vil man være ilde stedt, hvis aftalen går ud på at ’Vi mødes ved paddocken’. I nyere opslagsværker giver ordet mening i væddeløbssammenhæng: ’- et sted væddeløbsheste eller racerbiler bliver anbragt før et løb og vist frem til publikum’.

Skueplads

Stemningsbillede omkring paddocken på Klampenborg GalopbanePaddocken er det centrale omdrejningspunkt forud for ethvert væddeløb. Til gavn for nye hesteejere og andre interesserede, er vi på Da Vinci & Co. gået bag om scenariet.

Juli måneds emne fokuserer på aktiviteter i paddocken, hvor vi selv ’optræder’ både som hesteejere og tilskuere.

Paddocken er en skueplads med mange aktører og tilskuere, og stedet kan med god vilje sammenlignes med en teaterscene, med nøje fordelte roller, og med en drejebog, der skal følges til punkt og prikke fra løb til løb.
Hovedrollerne indtages af folk i paddocken. Det er hesteejere, trænere, jockeys og officials, og ikke mindst hestene. Ved paddockens hegn står publikum, og her finder vi både hesteejer-kolleger, spillere, og gæster med lidenskab for væddeløbssporten.

Formål

Paddocken tjener flere formål, afhængig af hvem man er. Grundlæggende handler det om at vise hestene frem for hesteejere og publikum, herunder ikke mindst for de gæster, som er vilde med gamling, spænding og fart. Det er her, det trænede øje kan registrere svaghed og styrke ved hver hest, og sammenholde information fra dagens væddeløbsprogram med hestens faktiske tilstand før løbet.

Da Vinci & Co. har besøgt træner Bent Olsen i stalden på Klampenborg Galopbane for at få ham til at fortælle hvad der foregår i og omkring paddocken.

Hvad er formålet med paddocken?
Hestens anatomi
- Hele forløbet omkring paddocken kunne man reelt godt springe over, men hesten har brug for en vis opvarmning for ikke at den skal få muskelstivhed. Vi kan også kalde det nyreslag, når det er heste vi snakker om.
Når hestene cantrer (galoperer langsomt) til start, er det en nødvendighed at musklerne er løsnet inden de kommer op i et højt tempo, for de går fra 0-60 km på ganske få sekunder. Uden opvarmning, vil de ikke kunne tåle det.
Man viser hestene frem, ikke alene for ejerens skyld, men også for spilleren og publikum. Spilleren kan få det sidste indtryk, og se om hesten ser ud til at være i balance.
Reelt tror jeg dog mest, det er for at se om hesten virkelig er i orden. Og så står der faktisk også en dyrlæge og tjekker hver eneste hest. Han ser efter om de er halte, eller om der er andre ting i vejen der gør, at de ikke kan rende væddeløb.


Har det betydning, at paddocken er velholdt?
- Jeg tror ikke, det har nogen decideret betydning for hesten, måske hvis det støver meget, og det kommer op i hovedet, er det ubehageligt for dyret. Dér, hvor det har mest at sige, er overfor publikum, der står omkring paddocken. De får også støv i hovedet.
Det har meget at sige, at paddocken er velholdt, f. eks. gør det en stor forskel, at den er vandet, hvis det er tørt. Så jeg tror, man skal gøre mere ud af det, hvis jeg skal være helt ærlig.
- Jeg synes, det ser godt ud, når hestene går på et ordentligt underlag. I udlandet har man flere steder gummi-asfalt-belængning. Det vil også være ideelt her. Hestene præsenterer sig pænere.

Fra stald til paddock

Hvornår er hesten klar over, at den skal i løb?
I balance? - Jeg har selvfølgelig prøvet masser af gange at skjule for en hest, at den skal starte. Nogle heste begynder allerede at reagere om morgenen, når man fodrer. Hvordan de kan vide det, må guderne vide.
Der må være et eller andet der fortæller dem, at de skal ud at løbe. Et eller andet vi gør, et eller andet omkring spænding, for jeg har haft heste, der f.eks. vil stå og skrabe, og så har jeg tænkt 'Nu gør jeg alting normalt, så opdager den ikke, at den skal ud at løbe', og så skraber den sku’ alligevel, fordi den ved, den skal ud at løbe.

- Jeg tror, det er meget svært at skjule for en hest at den skal ud og løbe. Allerede ret tidligt på dagen er den klar over, at der skal foregå noget særligt i dag. Om det lige præcis er løb eller noget andet, så er den fuldstændig klar over at der skal foregå noget.
- Det er noget at det mest følsomme dyr på det punkt. Jeg har masser af gange tænkt ’hvordan hulen ka’ de vide det her’? Det gør de. Deres sanser må være helt enorme. Jeg tror ikke, det er et særlig klogt dyr, men de må ha’ nogle følsomme sanser uden lige.

Heste observerer ting, som vi overhovedet ikke lægger mærke til. Et eksempel, jeg rider ud ad landevejen, og der kommer en bil, og jeg tænker: ’mon hesten er bange for bilen?’ Allerede dér reagerer den. Jeg ved ikke hvordan det kan være. Sådan er det bare.


Er det svært at overholde tidsplanen i paddocken?
Klokken i paddocken, Klampenborg Galopbane - Ja, det er det faktisk. Du har jo en fuldstændig tidsplan, som alle skal prøve at overholde. Og den hedder for Klampenborgs vedkommende, at man er i paddocken 20 minutter før løbets start.
Løbets start er selvfølgelig programtid, men der skal ikke ske ret meget i løbet af en dag, f. eks. hvis en hest eller en rytter bliver skadet eller andet indtræffer, kan programtiden ikke altid overholdes. Det hedder stadigvæk 20 minutter, men man forsøger selvfølgelig at få kørt tiden lidt ind.
- Man skal hele tiden holde øje med, at man er i paddocken i ordentlig tid, men samtidig ikke alt for tidligt. Det er nogle gange svært, f.eks. hvis du kommer fra en stald i omegnen af Klampenborg, eller hvor du nu kommer fra.


Hvad kan det betyde for hesten, hvis tiden ikke overholdes?
- For nogle heste er det ikke altid af det gode, hvis de kommer til at gå 20 minutter mere end planlagt. Men der kan så også være heste, der har gavn af det, f. eks. en hest, der er stram i musklerne. Den vil sikkert ha’ gavn af det.
Det er svært at sige, hvad der er det helt rigtige, men det er skønnest for trækkere, heste og alle andre, at det hele går efter den plan, som nu er lavet. At der sker ting på en væddeløbsbane, det giver jo næsten sig selv. Der er masser af faktorer, man ikke kan forudse, inden man går i gang.


Gør det en forskel om en hest er hestegal?
- Det gør det absolut. Det kan jeg kun sige ja til. Dog for nogle heste er det ganske uden betydning. Der vil du ikke kunne mærke på deres præstation, at de er i brunst, men for andre heste er det virkelig en belastning for dem.
Nogle heste kan man faktisk lige så godt slette i løbet, fordi de ikke viser den form, de skal, når de er i brunst. Og dem, der så er træner på dem, vil selvfølgelig vide, hvornår de er i brunst. Enten kan man få dem sprøjtet, så man flytter brunsten, eller man kan simpelthen lade være med at starte dem.
- I øvrigt tager man hensyn til problematikken, bl.a. ved stor-løb, hvor man præsenterer hopper i en paddock for sig, og ved paraden lader man hopperne gå bagest.

Ritualer

Er der et bestemt mønster mellem træner, jockey og hesteejer?
Jockey, træner og ejer samlet i paddocken - Det bør der være. Det bør være sådan, at når en rytter kommer i paddocken, så er det vedtaget, at han altid efter påklædning skal gå ud og sige goddag til træner og ejer. Det har der desværre været sjusket med hen ad vejen, men nogen gange har jockeyen utrolig travlt, fordi han måske har vundet løbet forinden.
Der er dog så megen tid, at det kan la’ sig gøre, og det er gjort enhver jockey fuldstændig klart, at han skal give sig tid til at komme i den dragt, han skal ha’ på, og komme ud og sige pænt og ordentligt goddag til dem, han rider for, og samtidig hilse på træneren.
- På et tidspunkt blev det smart for jockeyer at komme direkte ud og springe op på hesten. Det blev påtalt, og problemer er nu løst. I udlandet vil den slags være utænkeligt.


Hvordan forholder du dig til ritualerne omkring paddocken?
Dronning Elizabeth II iagttager sine heste - Det er efter min mening meget, meget vigtigt, at vi holder dem lidt i hævd. Ellers forbliver det hele overflade. Alle de ting som vi er glade ved, skal vi holde på så meget som muligt.
Engang sagde jeg også, det var snobberi at holde på dem. Det gør ikke noget, at man henviser til snobberi. Jeg kan overhovedet ikke se, det er snobberi, at den mand, man betaler for at sidde op, kommer og hilser pænt og ordentligt, og får de sidste dessiner omkring hesten. Hvis det skulle være snobberi, så synes jeg, det er meget flot snobberi. Mange, der står uden for og ser jockeyerne, nyder synet, fordi jockeyerne er deres stjerner.

Jeg tror, man gør for lidt ud af at gøre folk til stjerner. Altså, vi gør ikke noget. Jeg kan savne, at man klapper af folk, jeg kan savne man råber, når hestene kommer ned gennem opløbet. Alle de ting kunne være meget mere ophidsende.
Kommentatoren kunne også være mere ude og sige ’ska’ vi gi’ den …’ . I England går folk fuldstændig bananas. Det oplevede jeg på Newmarket i England, hvor Dronningens hest kom foran ca. 400 m fra mål. Folk gik fuldstændig amok. Det var helt vildt. Hvilket boom, det var. Det ser vi ikke i Danmark.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi gjorde det samme her, f. eks. at man klapper af hestene, når de kommer gennem Tribunesvinget første gang. Alt det kunne jeg godt tænke mig, og så har jeg ikke noget imod, at man gør jockeyer til stjerner, heller ikke heste. Vi har ikke haft en stjerne blandt hestene igennem mange år. Jeg synes, det vil være en mægtig idé.

I gamle dage, da Flying Drummer, sin tids store stjerne, løb på Klampenborg, rejste folk helt fra Jylland for at følge den. Og ugebladene skrev jævnligt, især om kendte personer som havde været til galop.


Hvordan bør den ideelle hesteejer være?
- Den idelle hesteejer opfører som som en hesteejer. Det siger navnet jo. Træneren opfører sig som en træner. Jockeyen opfører sig som en jockey. Ejeren opfører sig som en ejer. Så er du ikke helt ved siden af, hvis du bruger alle tre udtryk.
En ejer er selvfølgelig den, der har det økonomiske grundlag for at hesten overhovedet eksisterer og er til væddeløb, ikke? Og det vigtigste, er jeg nok nød til i parentes at sige, er økonomien der ligger bag ved. Har hesteejere råd til at holde heste, så har de også råd til at tabe. Det er tit sådan at tingene kommer lidt op i en spids, når de ikke har råd til at tabe. Det lyder rigtig grimt, det jeg siger, men det er realiteten.
- Hvis det hele gik efter en snor, tror jeg ikke, der var ret mange, der gad at gå til væddeløb. Alt det vanskelige, - det er dér hele pointen ligger: det er det uforudsigelige, - hvad sker der? Og der bruger man et udtryk, som jeg også synes, vi skal ha’ med. Det er forventningens glæde. Det er den, vi betaler for. Hvad der så kommer ud af forventningen, det er så det næste, efter mine begreber. Men det er klart, er man hesteejer, så opfører man sig som sådan en. Er man træner, så opfører man sig som sådan en. Er man jockey, så rider man som jockey, og opfører sig som sådan. De tre ting siger det hele, synes jeg.

Hvordan skal man gå klædt til væddeløb?
Forbillede på de mest velklæde damer - The Baileys Irish Champion Stakes Day at Leopardstown - Jeg synes, det ser lækkert ud, når man kommer pænt klædt til væddeløb. Det synes jeg ser flot ud, så har jeg vel ikke sagt noget forkert. Hvis jeg selv kom gående som en laps til væddeløb, - det har jeg da gjort, og så senere har jeg tænkt over betydningen af det, og måske blevet voksen hen ad vejen. Og jeg vil da ikke udelukke, at hvis jeg kommer til væddeløb, så er det en af de ting, jeg går op i, at man kan være bekendt at komme der.
Som ejer ser det pænt ud, at man kommer og er klar til at gå til væddeløb, at man ikke kommer direkte fra haven, og giver indtryk af at det bare er noget, der skal overstås. Man skylder publikum, at det hele ser pænt ud.
- Men alle har lov at til at bestemme selv. Hvis én synes, at cowboybukser er skønne at gå i, og en anden noget andet, så er det helt i orden for mig, - men det er meget vigtigt, at man kommer og præsenterer sig som hesteejer, det synes jeg. Og vise sig som en hesteejer også.

Hvordan forholder du dig som træner til konflikter?
- Jeg har det sådan, at efter et løb synes jeg folk skal ha’ lov til at være lidt ophidset, alle - jockey, træner, hesteejer. Det gør ikke mig noget. Jeg kan godt leve med at folk er oppe at køre. – ’Nu skal jeg sat’me sige dig noget …’. Det kan jeg godt være med til, men når der er gået en halv time, skal vi være på det normale leje, og snakke ens igen. Det er helt ok, og der skal være plads til at man tager op- og nedture, også med temperament bagved. Det sker der ikke noget ved, og er kun med til at skabe lidt kolorit på det hele.
Når så det er ovre, skal vi stå med et glas vin eller andet, og sige: ”Skål: - lad os så komme videre. Det var det løb! Et eller andet sted er vi nødt til at have det sådan. Det kan være svært, indrømmet, men man er bare nødt til det. Økonomien spiller et puds mange gange, og har man ikke råd, betyder det meget, om man taber eller vinder, eller det går lige op, eller hvad fanden det nu gør …

Især for spillere på totalisatoren

Hvad skal man som spiller især lægge mærke til?
Kikkerten - flittigt i brug ved væddeløb - Garvede spillere vil kunne se hvis en hest sveder unormalt. En hest kan faktisk godt svede, selv om det lyder dumt. Nogle heste sveder hver eneste gang de starter, og laver stadigvæk en god præstation. Og så er der heste som normalt aldrig sveder. Sveder de lige pludselig på dagen, gør de som regel en meget dårlig præstation. Sådanne tegn er værd at lægge ekstra mærke til.
- Du kan se om en hest er i balance i måden på hvordan den går inde i paddocken. Du kan se om den er fuldstændig oppe at køre eller om den er nede på jorden, og virker som om den er forberedt til opgaven. Hvis jeg var spiller, ville jeg stå oppe ved paddocken og se efter hvilke heste, der ser ud som om de er i balance, også lægge mærke til om hårlaget er i orden.
Mange gange ser man i de allerførste løb en hest starter, at den sveder meget, og når den så starter anden og tredje gang, begynder den ligesom at være i balance. Det er lidt forskelligt fra hest til hest, men hvis man vil sætte sin sidste ti-krone, er det i hvert fald ved paddocken du kan stå og sige: ”den kommer ikke til i dag, og den dér ser ud til at være i orden på dagen”. Det er virkelig godt at stå i paddocken og spille vinderspil på den måde - afslutter Bent Olsen denne samtale.

Mini-samfund

Samfund i samfundet

Ser man på paddocken som et mini-billedet af samfundet i sociologisk forstand, foregår der også et spil af dimensioner. Alle nøglepersoner er i spil: træner, jockey, staldpersonale og hesteejere. De repræsenterer en form for klassesamfund med en bestemt rangfordeling. De er omgivet af mange interessenter: publikum, spillere og presse, som kan sende nøglepersonerne op og ned af rangstigen.
Paddocken er stedet hvor man bliver set, lagt mærke til, og hvor store interesser står på spil. Positiv og negativ omtale kan være selvforstærkende som på aktiemarkedet.

Oplev selv

Ovenstående er at betragte som en appetitvækker. Stemningen i og omkring paddocken må man selv opleve for at forstå, hvorfor det er stedet, man vender tilbage til igen og igen.
Bag den tilsyneladende ro hvori alt foregår, gemmer sig store investeringer, prestige, drømme og håb.