Edgar Degas vej til væddeløb (1834-1917)

Månedens emne: marts 2008

Tekst af Bente Juncher


Banebryderen Degas

Edgar Degas var en af de første kunstnere i Frankrig som interesserede sig for hestens anatomi og bevægelser. Fra 1870 er han en hyppig gæst på Paris' nye væddeløbsbane Longchamp.

Væddeløbsbillederne afbilder især situationer før og omkring start med jockeyer som venter tålmodigt på at løbet skal begynde.

De gengivne billeder her på sitet er til glæde for andre væddeløbs-entusiaster.

Davincico finder det naturligt at ære denne mester, ved i korte træk at fortælle om hans liv, og i særdeleshed baggrunden for hans interesse for heste og væddeløb.

Barndom og ungdom

Den franske maler Edgar de Gas, senere Degas, blev født i Paris 19. juni 1834 som den ældste af fem børn. Moderen var født ind i en kreolerfamilie i New Orleans, Luisiana og faderen var en velhavende bankdirektør i Paris. Degas mor døde da sønnen kun var 13 år og savnet af hende havde stor indflydelse på hans karakter, idet han blev indesluttet og uvenlig mod andre mennesker. Degas store interesse var at male og han indrettede et atelier i huset. Faderen ønskede derimod, at han skulle studere jura. Han blev tilmeldt studiet, men hans interesse for faget var så ringe, at det blev opgivet.


Horseracing in Longchamps, 1873-1875. Edgar Degas

Horseracing in Longchamps, 1873-1875. Museum of Fine Arts, Boston

Uddannelse

I juli 1855 mødte Degas maleren Ingres, som han beundrede og af ham blev han rådet til at begynde at tegne. Han blev efterfølgende optaget på ”Skolen for Smuk Kunst”, og her lærte han at tegne efter Ingres stil. I 1856 rejste Degas til Italien, hvor han opholdt sig de næste tre år. Her tegnede og malede han kopier af Michelangelo, Raphael, Titian og andre kunstnere fra Renæssancen. Degas vendte tilbage til Paris i 1859, og fortsatte med at kopiere malerier på Louvre.


Jockeys, 1886. Pastel on paper. Hill-Stead Museum, Farmington, Ct., USA

Jockeys, 1886. Pastel på papir. Alfred Atmore Pope Collection.
Hill-Stead Museum, Farmington, Ct., USA

Familien

Da den ”Fransk-Tyske” krig udbrød 1870 meldte Degas sig til National Garden. Under skydeøvelserne blev det opdaget, at han havde en synsfejl som resten af livet kom til at bekymre ham meget. Efter krigen tog han i 1872 på et længerevarende ophold i New Orleans, hvor hans broder og nogle andre slægtninge boede. Mens han befandt sig her, malede han flere billeder, der bl.a. portrætterede familien, men det mest kendte er maleriet fra Bomulds Børsen i New Orleans. Det er det eneste billede, som blev købt af et museum i Degas levetid.

Degas vendte tilbage til Paris, men da hans far døde i 1874 viste det sig, at broderen, som han havde besøgt i New Orleans, havde stiftet en enorm gæld. For at beskytte familienavnet følte Degas sig presset til at sælge sit hus og en kunstsamling han havde arvet. Som årene gik, blev han meget isoleret, han giftede sig aldrig og de sidste år var han næsten blind og gik rastløs rundt i Paris’ gader. Han døde i 1917.


At the Races in the Country, ca.1872, olie. Museum of Fine Arts, Boston, USA

At the Races in the Contry, ca. 1872. Olie.
Museum of Fine Arts, Boston, USA.

Inspiration

Omkring 1865 sluttede Degas sig til Manet og impressionisterne, men ligesom Manet holdt Degas sig lidt på afstand af gruppen, selvom han var enig med dem i de fleste af deres mål om at være i opposition til den ”akademiske” malerkunst. I løbet af 1800-tallet overtog fotografiet en del arbejde fra malerkunsten, idet borgerskabet tidligere fik malet et portræt, nu blev de fotograferet i stedet. Fotografiets umiddelbarhed, og skildring af øjeblikkets opfattelse af motivet, blev en stor inspirationskilde for impressionisterne og ikke mindst blev det med årene en passion for Degas.

Endnu en ting som de franske impressionister lod sig inspirere af var japanske træsnit. Japansk kunst havde udviklet sig på grundlag af kinesisk, men i løbet af 1700-tallet havde kunstnerne forladt de gamle traditioner, og i stedet valgt scener fra dagliglivet, som motiver på farvetræsnit. Japanske kendere brød sig ikke om disse billige produkter, så da Japan blev tvunget til samhandel med Europa og Amerika, blev trykkene brugt som indpakningspapir og de kunne bl.a. fås i forretninger. Impressionisterne så disse træsnit som repræsentanter for en tradition, der ikke var ødelagt af de regler, som de gerne ville gøre sig fri af.


Jockey on a Horse. Paper. Barnes Foundation

Jockey on a Horse, 1904-06. Papir. Barnes Foundation, Merion, PA, USA

Kunstnerisk stil

Den maler, som disse nye muligheder gjorde mest indtryk på, var Degas. I sine portrætter ville han vise rum, bevægelse og former set fra de mest uventede vinkler. Derfor holdt han af at tage sine motiver fra teatret, frem for at male friluftsbilleder. Han overværede prøver på balletten og havde lejlighed til at se danserinderne i alle stillinger og fra alle sider. Han kiggede ned på scenen fra oven og så pigerne danse eller hvile og han studerede spillet mellem lys og skygge.

Hvor de øvrige impressionister var optaget af det skiftende dagslys i naturen var Degas således mere optaget af den kunstneriske scenebelysning på teatrene og kabareterne. Selvom hans billeder giver et indtryk af spontanitet med skæve scenerier og tilfældig beskæring af figurerne, er hans kompositioner altid nøje gennemarbejdet. "Selv når man arbejder ud fra naturen, skal man komponere” sagde Degas.


Horses Before the Stands, ca 1866-68. Musee d'Orsay, Paris/

Horses Before the Stands, ca. 1866-68. Musee d'Orsay, Paris

Figurer

Fra 1880 arbejdede Degas også som billedhugger. Han modellerede figurer i voks og med årene brugte han mere og mere tid på skulpturerne. Han udførte ikke offentlige monumenter, men lavede udelukkende mindre figurer af kvinder og heste. Efter Degas død fandt man således mere end 150 skulpturer i hans atelier. Mens han levede, udstillede han kun én bronzeskulptur ”Lille 14-årig Danser” - med et rigtigt balletskørt. Degas regnes for at være en af de største kunstnere både som maler og som billedhugger.


Horse Galloping on Right Foot, 1889/1890. Collection of Mr. and Mrs. Paul Mellon,
National Gallery of Art, Washington

Horse Galloping on Right Foot, 1889/1890. Coll. of Mr. and Mrs Paul Mellon,
National Gallery of Art, Washington

Heste

I 1860 besøgte Degas en barndomsven i Normandiet. Det var her, han blev interesseret i hestens anatomi og bevægelser, som hidtil ikke var blevet studeret nærmere og som ingen før ham havde vovet at male. Til at begynde med afbillede han scener fra jagt og steeplechase. Fra starten af 1800-tallet blev hestevæddeløb meget populære først i England og senere i Frankrig. I 1857 blev der bygget en væddeløbsbane i Longchamp i udkanten af Paris og her var Degas fra 1870 en hyppig gæst. Han iagttog nøje jockeyer og heste både før og efter væddeløbene. Disse scener gav ham mulighed for at afbilde dyrene og deres ryttere fra helt nye og moderne synsvinkler hvorigennem hans fascination af bevægelse kunne komme til udtryk.

I billedet med titlen ”Le Faux Depart” (The False Start) fra1869 vises en hest som springer for tidligt af på banen mens en jockey i baggrunden har de største vanskeligheder med at holde sin hest under kontrol. Skønt hesten er malet på smukkeste vis, gjorde Degas den fejl at vise hesten med alle fire ben løftet fra jorden. Otte år senere i 1877 påviste Eadweard Muybridge i sin banebrydende serie fotografier af galoperende heste fra væddeløbsbanen i Sacramento, at Degas maleriet ikke passede med virkeligheden.


The false Start, ca. 1869-72. Yale University Art Gallery, New Haven, Ct., USA

The false Start, ca. 1869-72. Yale University Art Gallery, New Haven, Ct., USA


Eadweard Muybridge. The Horse in Motion

Fra Eadweard Muybridge's banebrydende serie fotografier af galoperende heste

Langt de fleste af Degas væddeløbsbilleder afbilder situationer før og omkring start, hvor der fokuseres på et stort antal jockeyer som venter tålmodigt på at løbet skal begynde. Men går man tættere på i en analyse af billederne er det tydeligt, at de afspejler en manglende kontrol. Både heste og jockeyer viser en nervøs anspændthed, som kan aflæses i deres kropssprog. I billedet ”Before the Race” fra 1871-1872 ses denne uro særligt tydeligt. Vi kan sagtens genkende situationen fra vore væddeløbsbaner, når vi ser en hest tage godt fat i tøjlerne, mens den cantrer til start. Man fristes næsten til at tro, at man kigger på et foto.


The Races, 1871-1872. Widener Collection, National Gallery of Art, Washington

The Races, 1871-1872. Widener Collection. National Gallery of Art,
Washington


Fakta: I Danmark er Edgar Degas repræsenteret med et stort antal malerier på Glyptoteket i København og på Ordrupgård, samt med mere end 70 skulpturer på Glyptoteket. Desuden med tegninger i Kobberstikssamlingen.

Bog: Flemming Friborg & Line Clausen Pedersen, 2006: Degas og landskabet Udgivet i forbindelse med udstilling på Glyptoteket


Til toppen