Med karperyg og franske fødder er der langt til vindercirklen

Publ. september 2007


Kirstine Louise Juncher Tekst: Kirstine Louise Juncher.

Efteråret er tid for hesteauktioner i ind- og udland. og som en supplement til disse, vil vi her kaste lys over en del af de fagudtryk som bruges blandt trænere, dyrlæger og hesteejere, når de indleder jagten på det helt rigtige individ til den helt rigtige pris.


Ligegyldig om man ønsker at købe på auktion med åringer eller med ”heste i træning”, kigger man altid efter de samme ting. Det drejer sig om at finde en hest som lever op til de krav man nu engang har.

For en ung hests vedkommende skal man finde et individ, hvor man vurderer, at skelettet er så korrekt, at man med træning kan ”bygge” en hest på det.

Ved ældre heste i træning er man mere tilbøjelig til at se på resultater, men også her er hestens eksteriør en vigtig faktor i bedømmelsen af dens holdbarhed.


Åringsauktion på York Stutteri

Stemningsbillede - Dansk Galops ÅringsauktionYork Stutteri 1/9-2007
Kilde: Bongoracing.dk


Egnethed

For at vurdere, om den hest man er interesseret i, er egnet til væddeløb må man nøje kigge på de enkelte legemsdele, samt hestens bevægelse og temperament.

Således ser vi da også inden selve auktionen trænere og deres hesteejere nærstudere den ene åring efter den anden, og man hører hele tiden udtryk og begreber flagre i luften, som menigmand intet kender til.

Fuldblodshest på fold

Fuldblodshest på fold

Eksteriør

Formålet med en bedømmelse af hestens eksteriør er at danne sig en ide om det pågældende individs egnethed som brugs- eller avlsdyr. Forudsætningen for at foretage en sådan vurdering kræver imidlertid et forholdsvis godt kendskab til hestens anatomi og fysiologi

Det er derfor vigtigt først og fremmest at sætte sig ind i, hvordan de enkelte eksteriørtræk står i relation til hestens brugstype – i vores tilfælde væddeløbshesten.

Præstationsevne

Sammen med eksteriørbedømmelse er en afprøvning af hestens præstationsevne et vigtigt hjælpemiddel, især hvis der er tale om et avlsdyr. Gennem en sådan præstationsprøve får man et godt indblik i hestens egenskaber – dens hurtighed, udholdenhed og dens temperament.

Når vi beskæftiger os med væddeløbsheste er der udelukkende tale om præstationsavl. Kiggede man derimod udelukkende på hestens udseende, kunne man blive voldsomt snydt – idet den perfekte udseende hest f.eks. kan have vejrtrækningsproblemer, og som følge heraf vil den være uegnet til væddeløbsbrug og således også uhensigtsmæssig i avlen.

bronzestatue af Alexa King

Fuldblodshoppe med føl - Bronzestatue af Alexa King


Man inddeler bedømmelsen af heste i tre kategorier: Signalement, legemsdele og helhedsindtryk.

Signalement

Signalement er et udtryk for hestens ydre kendetegn, som specifikt beskriver det pågældende individ, så det ikke forveksles med noget andet. Når der er tale om engelske fuldblodsheste er alle disse data nedfældet i den enkelte hests pas.

Et pas er et dokument, som i Danmark er udfærdiget af Dansk Galop, og som følger hesten overalt hvor den befinder sig, således også til væddeløb. I hestepasset står udover hestens navn, fødselsdato og køn, et registreringsnummer samt en beskrivelse af farve og aftegn. Betegnelser for farver og aftegn er ens for alle heste og man kan finde en beskrivelse i en hvilken som helst ridebog – derfor har vi valgt at gå videre og kigge nærmere på beskrivelsen af legemsdele.

Legemsdele


Vi ved på forhånd, at de heste vi skal vurdere inden en fuldblodsauktion tilhører en kategori indenfor sportsheste – nemlig kommende væddeløbere og derfor er de alle engelske fuldblodsheste.

Der stilles bestemte krav til sådanne heste, som er anderledes, end kravene til f. eks springheste eller dressurheste. Med udgangspunkt i denne viden kombineret med viden om ”præstationsavl” begynder galoptræneren og hans ejere så deres søgen efter det perfekte væddeløbsindivid, og følger vi med rundt vil vi høre dem beskrive åringerne med en lang række fagudtryk, som er henholdsvis positive og negative for en kommende væddeløbshest. Vi skal her forklare de væsentligste begreber.

Hestens eksteriør. Kilde: Ølgod Efterskole

Betegnelser for hestens eksteriør. Billedkilde: Ølgod Efterskole



Hovedets størrelse bedømmes i forhold til hestens størrelse og formen beskrives ud fra pande, næseryg, kæber og mule. Her bruges betegnelser som ædelt, velformet og groft.

Har hesten en svagt nedadbuet næseryg kaldes det for romersk næse og kraftigt kindparti betegnes ofte som dybe ganasher.


Ørerne er velstillede når de er rejst lige opad med spidserne. Øjnene skal være store og klare, hvilket siger noget om hestens temperament. Hovedets størrelse har for så vidt ikke direkte betydning for hestens præstation, men er med til at kendetegne et harmonisk individ.

Halsens længde bedømmes i forhold til hovedets størrelse, og dens finhed beskrives ud fra både længde og fylde. Halsen er velrejst, når hesten helt automatisk holder hovedet højt. Holdes det derimod lavt kaldes halsen fremstikkende. Man taler om, at hesten har en vel ansat hals (en højt/lavt ansat hals)- ved ansættelse forstås halsens forbindelse til kroppen. Svanehals er en lang, fin velrejst hals, med en lang nakke og har hesten underhals er det et udtryk for at halsens underste muskler hvælver fremad og nedad. Engelske fuldblodsheste har ofte en lidt lavt ansat hals.

Mankens overgang til halsen kaldes lansemærket, og dens længde er afhængig af hvor mange af hestens brysthvivler der er med til at danne manke. En lang, skarp aftegnet manke betyder et godt saddelleje og som oftest en kort stærk ryg. Mankens højde har betydning for skulderens længde og hældning.

Ryggen: udgøres af de lændehvirvler, som ligger mellem manke og hofteben. Man taler, at hestens ryg kan være enten kort eller lang. En vandret ryg kaldes lige, buer den nedad er den blød eller svajrygget, krummer den derimod opad har hesten karperyg – dette er et dårligt tegn hos unge heste.

Hvælver ryggen sig helt henne fra manken kaldes det karperyg


Endelig kigger man på hestens rygmuskulatur, har hesten gode fyldige ryg- og lændemuskler den "motioneret" rigtigt. Er rygmusklerne dårligt udviklede, kunne det tyde på, at hesten har bevægelsesproblemer.

Krydset, som bedømmes fra siden, er den bageste del af ryggen fra hofte til hale. Man taler om krydsets længde. Et langt kryds er en fordel, fordi det medfører lange muskler, hvilket har stor betydning for en hest, som i vores tilfælde skal løbe eller springe. Krydsets facon fra siden er lige (hvis det næsten er vandret) ellers er det mere eller mindre hældende.

Krydsets forskellige faconer set bagfra

Krydsets forskellige faconer set bagfra

Ser man hesten bagfra findes der en række forskellige faconer, som også hver især betegnes med fagudtryk. Det kan være regelmæssigt firsidet, når det har omtrent samme bredde ved lårene som over hoften. Hoftet, når krydset er bredere end lår og underlår – dette medfører en svag bagpart. Krydset kaldes tilspidset, hvis bredden mellem bagknæene er for lille, hvilket ofte medfører en bagbensstilling, som er kohaset. Endelig betegner man silhuetten på krydset som enten hvælvet, fladt eller furet, og herudfra kan man bedømme muskelmængden.

Bringe: Inden vi kigger på lemmernes stilling, skal vi lige bemærke, at man også tit kigger på bringens bredde og form. Bredden bedømmes udfra afstanden mellem bovspidserne / skuldrene på hesten. Man ser på hesten forfra og foretager en skønsmæssig vurdering og der skal helst være en smule bredde, således at forbenene ikke sidder for tæt. Dette giver bedre balance og bevægelsesfrihed.

Skulder: En anden vigtig ting ved eksteriørbedømmelsen er skulderens længde og stilling. En for stejl skulder giver et dårligt sadelleje. En lang skrå skulder, er derimod en fordel for en hest der skal løbe. Det giver et godt sadelleje og giver hesten mulighed for at strække sine forben frem, når den bevæger sig.

Lemmernes stilling

Fiktive linjer ved bedømmelse af lemmernes stillingForbenene er velstillede, hvis man kan trække en lodret linie, som går midt gennem underarm, forknæ og forpibe og rammer lige bag hovens dragthjørne (det bageste hjørne på hesten ”fodsål”). Desuden skal koderne være parallelle. Kan der ikke tegnes en sådan linie taler man om, at hesten set fra siden er enten sabelbenet, hvis forbenet buer indad eller bukkebenet, hvis forbenet buer fremad ved forknæet.

Ser man hesten forfra betegnes den enten hjulbenet, hvis benene buer udad ved forknæene eller kalveknæet, hvis de buer indad. Har hesten mere eller mindre end ca. en hovs bredde mellem forhovene kaldes den enten vidt stillet eller snævert stillet. Endelig er der tale om, at hesten enten er fransk eller indfodet, alt efter om tåspidserne vender udad eller indad.


Fransk fodstilling, og indfodet hest, set forfra

Fransk fodstilling - og indfodet hest, set forfra



Fransk fodstilling Billede: hest med fransk fodstilling


Bagbenene er velstillede, hvis haserne er velbøjede og hasespidserne peger lige bagud, koderne skal være parallelle og afstanden mellem hovene skal være lidt mindre end en hovs bredde.

Hvis hasespidserne derimod peger udad betegner man hesten for hjulbenet på baglemmerne og peger de indad og tæerne udad, så siges hesten at være kohaset. Dette skyldes skæve ledflader i haserne, hvilket er et svaghedstegn. Stillingen på en hests baglemmer kan, ligesom på forbenene, være vid eller snæver.

Piber er endnu en ting som er vigtig i bedømmelsen af en hests styrke og holdbarhed er stillingen på dens underben og fødder.

Piberne er knoglerne mellem forknæ og koder på forbenene og mellem haser og koder på bagbenene. Her taler man om, at piberne er enten føre eller spinkle. Man bedømmer bredden fra siden og afgør desuden, om piberne er rene og tørre, hvilket betyder, at der ikke er hævelser og væskeansamlinger fra slag eller overanstrengelse.

Endelig ser man efter, om der har dannet sig overben – en forbening af bruskdannelse, ofte fra et slag – dette er med til at indikere hvordan hesten bevæger sig, f.eks. om den er tilbøjelig til at ramme sig selv under løb.

Kodernes længde bedømmes skønsmæssigt. En middellang kode, vil have en linie gennem forpibens midterakse som rammer foden lige bag ved dragthjørnerne (det bageste hjørne på hestens ”fodsål”). Rammer denne linie et stykke bag hoven, vil koderne være lange. Lange koder er ikke ønskelige, da de ofte medfører at senerne overanstrenges.

Er overgangen fra pibe til kode brat, og virker koderne spinkle, kaldes de stilkede. Har koderne samme hældning som en velformet hov, har de normal hældning. Hvis koderne hælder mere end hovene, kaldes de bløde. Er koderne næsten vandrette, er hesten bjørnefodet. Hælder koderne mindre end hovene, er de rette eller stejle.

Hovenes størrelse bedømmes i forhold til hestens størrelse. For- og baghove bør være parvis ens. Er hovens inderside lidt stejlere end ydersiden, betegnes de som velformede. Små hove er ofte cylinderformede og lange hove er tit flade. Er kun den bageste del flad, siges hesten at have lave dragter. Dette er kendetegnende for mange fuldblodsheste, og det er noget smeden skal være opmærksom på når han skor hesten. Er dragterne høje, bliver hovene stejle og er dragten ligeså høj som tåen har hesten bukkehov.

hestehov set nedefra

Hov set nedefra


Har der dannet sig ringe i hovene skyldes det ændring i fodring eller sygdom.Hornkvaliteten betegnes som god, hvis hornvæggen er nogenlunde jævn. Er hornet flosset, må hornkvaliteten betegnes som dårlig. Styrken på en hests hove er altafgørende for dens holbarhed.

Helhedsindtryk

Inden vi kan afslutte beskrivelsen af hesten og i få ord beskrive helhedsindtrykket med begreber som uharmonisk, velproportioneret, overbygget (hvilket betyder at hesten er højere over krydset end over manken), skal vi lige nævne at bevægelse og temperament er meget væsentlige aspekter i vurderingen af en væddeløbshest.

En hest kan enten vinde eller tabe sine væddeløb udelukkende på indstillingen til arbejdet. Således kan en hest med fejl godt blive en fantastisk væddeløber, men man skal være varsom, idet mange fejl ved et individ ofte er et svaghedstegn.

Det er et hårdt job at være væddeløbshest og derfor kan det ikke anbefales at erhverve sig en hest med alt for mange fejl, da det ofte på forhånd vil give problemer.

Opløb

Opløb


Til toppen