Københavns nyere Befæstning

Kirsten Merete Juncher Inspireret af Københavns Befæstningsdag 28. sep. 2008 skriver Kirsten Merete Juncher om Københavns nyere Befæstning, hvori Klampenborg Galopbane også har en andel.
Artiklen indgår i serien Månedens emne. September 2008.






I Københavns forstæder støder man af og til på betonanlæg, som næsten er skjult i skovbryn eller under buskads. Disse er rester af ”Københavns nyere Befæstning”. For 150 år siden begyndte opførelsen af en ny stor forsvarsring omkring hele København. Den anses for danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejde og samtidig er den en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger.

Alligevel er en del af anlæggene ved at forfalde og store naturarealer er utilgængelige for publikum. Der er derfor indenfor de senere år igangsat et storstilet projekt, som skal gøre hele befæstnings-anlægget til en historisk attraktion. Klampenborg Galopbane kan ligeledes bidrage til dette historiske vingesus, da der også her findes rester af de store betonkonstruktioner.

Kort over Københavns Befæstning

Oversigtsbillede over Københavns nyere Befæstning

Danmarkshistorien

Efter treårskrigen fra 1848-1850 og nederlaget ved Dybbøl i 1864 stod det klart, at Danmark nu endegyldigt var reduceret til en lilleputstat. Det var derfor nødvendigt at diskutere landets sikkerhedspolitik og hvordan hovedstaden kunne forsvares i fremtiden. Dette førte til, at man iværksatte byggeriet af et enormt befæstningskompleks, som omsluttede hele København. Befæstningen blev dog opført under stor parlamentarisk tumult mellem 1885 og 1894 og kan betragtes som et monument over den politiske strid, som i slutningen af 1800-tallet nær havde kastet landet ud i en borgerkrig og som endte med parlamentarismens indførelse i 1901.

Københavns Befæstning var bemandet med 50.000 mand og havde sin storhedstid fra slutningen at 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrigs ophør. Da krigen brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutral, og det lykkedes at holde landet ude af krigen, øjensynligt fordi en stor sikringsstyrke holdt befæstningen bemandet under hele krigen. Da krigen sluttede, blev sikringsstyrken hjemsendt, hvorefter befæstningen blev endegyldigt nedlagt i 1920 - så anlægget blev aldrig brugt i krig.

På baggrund af den parlamentariske uenighed blev byggeriet af det nye befæstningsværk sat i gang på privat initiativ fra en Højre-venlig forening ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme”, der for indsamlede midler nåede at bygge to forter (Garderhøjfortet og Lyngby Fort). Derefter blev byggeriet overtaget af staten. Det enorme byggeri blev udført i beton, hvilket betød, at det i sin tid udgjorde verdens største sammenhængende betonbyggeri.


Garderhøjfortet

Garderhøjfortet i Gentofte. Kilde Garderhøjfortet

De militære anlæg

Den militære front bestod af forskellige typer anlæg, som mod syd, øst og nordøst udgjordes af en række sø- og landforter, der strakte sig fra Avedøre (Mosede Fort) via Kongelundsfortet og Dragørfortet til Kastrup Fort, videre over Middelgrundsfortet, Trekroner og Flakfortet mod nord op til forterne ved Charlottenlund og Taarbæk. Vest for byen var landskabet fladt og Vestfronten kom derfor til at bestå af en 15 km lang, bred sammenhængende voldgrav med en stor vold bagved. Denne Vestvold strakte sig fra Kalveboderne i syd til Utterslev Mose mod nord.

Det var det bakkede, uoverskuelige terræn nord for København, der bestemte at Nordfronten kom til at bestå af en række af forter med en linie af batterier bagved. Fort- og batterilinierne skulle i krigstid suppleres med kunstige oversvømmelser, hvor vand fra Furesøen ved hjælp af en kanal blev ledt til en række oversvømmelsesbassiner.


Vestvolden

Vestvolden samt forter og batterier med rød, oversvømningsområder med blå


Nordfronten

På grund af den sumpede jord var det ikke muligt at videreføre en sammenhængende vold nord om København og man besluttede derfor, at området skulle forsvares af en række fremskudte forter (Gladsaxe, Bagsværd, Lyngby, Garderhøj og Fortunfortet) samt bagved liggende batterier (Tinghøj, Buddinge, Vangede, Gentofte, Bernstorff, Østre og Vestre Ordrup Krat og Christiansholm), som dels skulle beskyde fjenden foran og mellem forterne, dels skulle yde forterne rygdækning.

I tilfælde af krig skulle områderne omkring forterne knyttes sammen af en planlagt oversvømmelse. Det skulle ske ved at sænke vandstanden i Furesøen ved at lede vandet via Lyngby Sø dels mod syd gennem Gentofte Sø og Søborg Kanal til Utterslev Mose dels mod øst ud til Klampenborg. Derfor blev der udgravet en Fæstningskanal fra Furesøen til Lyngby Sø så vandet kunne løbe hurtigere end i den allerede eksisterende Mølleå. På den måde kunne man etablere et Nordre og et Søndre Oversvømmelsesområde og skabe et sammenhængende vandområde fra Øresund gennem Utterslev Mose og via Vestvolden helt til Køge Bugt.


Gladsaxe Fort, opført 1892

Gladsaxe Fort, opført 1892. Kilde: Tøjhusmuseet


Fæstningskanalen

Fæstningskanalen har sin begyndelse ved Hjortholm Voldsted ved Frederiksdal i Virum, hvor Mølleåen forbinder Furesøen med Lyngby Sø. Formålet var at lede vand fra den højtliggende Furesø gennem kanalsystemet for på den måde at oversvømme lavere liggende områder for at gøre en fremrykning mere vanskelig for fjenden.

Oprindelig havde Mølleåen mellem Furesøen og Lyngby Sø et mere bugtet forløb, men for at sikre vandets fremløb blev åløbet rettet ud og uddybet. Det var knap 12 millioner m3 vand, som i løbet af 3-8 dage (alt efter hvor tæt fjenden stod) skulle lukkes ud af Furesøen, hvilket ville sænke vandstanden 1,25 meter.

Det var muligt at afspærre Mølleåen med et ”Stemmeværk” således at vandet fra Lyngby Sø blev tvunget ind i Fæstningskanalen. Dette stemmeværk lå ved Lyngby Hovedgade syg for Lyngby Kirke. Her kan man stadig se, hvor kanalen har ligget og følge den forbi Lyngby Storcenter til Klampenborgvej. På den anden side af Klampenborgvej løber Kanalen forbi kolonihavehusene, under motorvejen og videre ind i skoven til Ermelundsvej. Her ender Fæstningskanalen i endnu et ”Stemmeværk” - Ermelunden Stemmeværk. Der var vand her indtil kanalen blev nedlagt i 1928.


Nordre Oversvømmelse

Oversvømmelsesområdet udgik fra Ermelunds Stemmeværket i den vestlige ende af det dalstrøg, der løber ud i Øresund ved Klampenborg, hvilket er en ca. 6500 år gammel fjord fra stenalderhavet. Umiddelbart efter Stemmeværket mod Klampenborg, blev vandet ledt videre til henholdsvis Søndre Oversvømmelse ved hjælp af dæmning VI og til Nordre Oversvømmelse ved hjælp af dæmning I. Hele Nordre Oversvømmelse var mellem Ermelundsvej og Klampenborg inddelt i syv bassiner som ved hjælp af dæmningerne I-V samt VII-VIII faldt i trappetrin ned mod Øresund. (Figur 1).

Dæmningerne I-V og VII var forsynet med lukbare underløb til Enghaverenden, som løb i hele dalens bund og samtidig var de udstyret med regulerbare omløb, så det var muligt at styre de mange kubikmeter vand, der skulle udgøre en oversvømmelse af det store område, som gik helt ud til Strandvejen.


Udsnit af Nordre Oversvømmelse

Figur 1: Dæmning I-V, og VII-VIII falder i trappetrin ned mod Øresund

I dag er dele af Nordre Oversvømmelses anlæg bevaret:
Bassin I ved Ermelunden
Dæmning I – opført i 1887 er bevaret med underløb og omløb og ligger mellem Ermelunden og Solbakkevej. I dag er stemmeværket dækket med jord.

Bassin II mellem Ermelunden og Klampenborgvej på højre side af vejen

Dæmning II er næsten intakt og ligger under Klampenborgvej i S-svinget ved Enghavelyst. Dele af anlæggets underløb er bevaret, overløbet er dækket til. Styrtelejet, der skulle bremse vandet og forhindre at det rev jord med fra det ovenforliggende bassin III er også bevaret.

Bassin III græsarealerne bag staldene ved Enghavelyst, som støder op til Klampenborgvej

Dæmning III blev fjernet i 1910 da Klampenborg Galopbane skulle anlægges. Dog er dele af anlæggets omløb bevaret og delvist synligt på Galopbanens område ved de gamle rejsestalde bag Hovedtribunen. Staldene er bygget mellem omløbets betonkonstruktioner.

Bassin IV Klampenborg Galopbane blev anlagt her i 1910
Dæmning IV er stærkt eroderet, men ligger stadig lige øst for Klampenborg Galopbane mellem Hurdlevej og Dyrehaven

Bassin V er blevet fuldt udbygget med villaer

Dæmning V Klampenborg Station er bygget ovenpå denne dæmning

Bassin VII og VIII lå mellem Klampenborg Station og Strandvejen
Dæmning VII og VIII lå på Strandvejens vestlige side på højde med Klampenborg Station, men er i dag fjernet da området er bebygget


Ordrup Krat Batterierne

I en bue 2-3 km uden for oversvømmelsen opførtes en kæde af forter, som havde til opgave at skabe en sammenhængende ildbarriere fra Vestvolden til Øresund. Bag forterne anlagdes en batterikæde i nær tilknytning til oversvømmelsesanlæggene, som havde til opgave at beskyde fjenden foran og mellem forterne, samt at give forterne rygdækning.

Vestre og Østre Ordrup Krat Batterier blev opført i 1887, som flankeringsforsvar for dæmningerne I-IV i Nordre Oversvømmelses anlæg. Batterierne var dobbeltkaponierer (betonstøbte kanonbunkere med underjordiske systemer af rum og gange) i lig med batterierne på Vestvolden, men betydelig større og tungere armeret. De havde hver en hovedarmering på to 75 mm og to 47 mm kanoner, der primært skulle bruges til nærforsvar.

Vestre Ordrup Krat Batteri lå bag Dæmning II og er bevaret på venstre side af Klampenborgvej, når man kører fra Lyngby til Klampenborg lige efter S-svinget ved Enghavelyst. Det havde til opgave at udøve flankerende beskydning af Dæmning I og Bassin II samt af Bassin III og Dæmning III. Østre Ordrup Krat batteri, som ligger synligt ved rejsestaldene på Klampenborg Galopbane bag Hovedtribunen, var placeret så det skulle flankere Dæmning II og Bassin III samt Bassin IV og Dæmning IV.

Foran disse batterier var der yderligere batterier – Dæmningsbatteri I og Dæmningsbatteri II, som frontalt skulle beskyde Dæmning II og Dæmning III. Dæmningsbatteri II var udstyret med betonbriske (den standplads, hvorfra de større kanoner betjenes) til to mobile pansertårne med en 53 mm kanon og Dæmningsbatteri III var udstyret med to betonbriske til dobbeltløbende maskingeværer i feltlavet (det stativ, som maskingeværet er monteret på). Dæmningsbatteri II er bevaret, men Dæmningsbatteri III blev fjernet ved anlæggelsen af Galopbanen i 1910, hvor Tribunen blev bygget på det sted, hvor den lå.


Ordrup Krat Batteri

Kasemat, beliggende bag om Den Kongelige Tribune, Klampenborg Galopbane

Clauson-Kaas

Galopbanen er således på mange fronter udstyret med masser af historie og ved denne korte gennemgang af Københavns nyere Befæstnings historie er det forsøgt at fokusere på et anlæg, som vi bevæger os på i dagligdagen uden dog at vide hvilke begivenheder der har udspillet sig på området. For yderligere at sætte emnet ind i Galopbane regi skal det nævnes, at Galopbanens initiativtager Ritmester Clauson-Kaas i 1914 midlertidigt tiltrådte tjeneste ved Fæstningsoversvømmelses anlægget og i 1916 overtog han tjenesten ved Frontingeniørkommandoen og ved Frontkommandoen på Nordfronten. Han havde derfor nok også en finger med i fjernelsen af både Dæmning III og det tilhørende Dæmningsbatteri da hans livsværk Klampenborg Galopbane skulle anlægges i 1910.


Kasemat, Klampenborg Galopbane

Fra Klampenborg Galopbane. Kilde

FAKTABOKS

Københavns Befæstningsdag - Søndag den 28. september 2008 kl. 10-16.
Mange af forterne slår dørene op og byder på en lang række forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Læs mere om programmet

Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Fonden Realdania er gået sammen om et ambitiøst projekt, der skal revitalisere Københavns Befæstning i løbet af de kommende år. Parterne har tilsammen bevilget 175 mio. kroner til projektet. Yderligere finansiering forventes fra kommuner, private samt foreninger. Læs mere om projektet


Københavns Befæstningsdag
Københavns Befæstningsdag